11.08.09: Udnyt skattereformen – spar ekstra op til pensionen
Rådgivningsfirmaet Kavaleriet har lavet beregninger, der viser at det frem til 2014, for selvstændige, kan betale sig at sætte overskuddet fra virksomheden over på ratepensionen. Den nye skattereform betyder ellers at der sættes loft over pensionsindbetalingerne, så der kun kan opnås et fradrag for indbetalinger på op til 100.000 kr. Der er dog en gruppe, der i en periode fritages for denne ordning de første 5 år og det er de selvstændige. Her bliver det muligt at indbetale op til 30 pct. af virksomhedens overskud på en ratepension. ”Det er en god nyhed, ”udtaler formand for Ejerlederne Hans Jørgen Dalum. ”Vi ved, at mange af ejerlederne ikke får betalt til deres egen pension og her er der en god mulighed for at gøre det.”