Persondataforordningen

Ro på! Persondataforordningen er blevet skræmmekampagne

Historisk høj bøderamme kan virke skræmmende. Ellers er der ikke meget nyt under solen i persondataforordningen. Derfor: hvis du lever op til de nuværende regler, kan du tage det roligt.

Af Steffen Torvits

Som de fleste har opdaget, træder nye regler om håndtering af persondata i kraft til maj næste år. Det er en skærpelse af den eksisterende lovgivning, hvor en forhøjelse af rammen for bødestraf ved overtrædelse af reglerne er den største forskel. Bøden vil fremover kunne udgøre op til 4 % af den årlige omsætning.

”Jeg har til gengæld erfaret, at mange virksomheder ikke lever op til persondatalovens regler, som de er i dag,” siger advokat Oluf Hjortlund, formand for Ejerlederne. ”Der forestår således i dag et arbejde for en del virksomheder med at opdatere deres rutiner og efterleve de allerede gældende regler.”

Hvis virksomhederne får styr på de eksisterende regler, mener Oluf Hjortlund ikke, at persondataforordningen vil give den store udfordring.

Ikke de vilde bøder

Jóhannus Egholm Hansen, advokat og partner i BoardPartner, mener heller ikke, substansen i den nye lovgivning adskiller sig meget fra den eksisterende. Men konsulenter bruger bøderammen som skræmmekampagne for at sælge deres rådgivning.

”Langt det meste er gældende i den eksisterende lovgivning. De basale krav har ikke ændret sig. Det vigtigste nye er, at man skal kunne dokumentere, at man overholder reglerne,” fortæller Jóhannus Egholm Hansen.

Den store bøderamme på 4 % af virksomhedens årlige omsætning, mener han ikke tilnærmelsesvis vil blive udnyttet og henviser til, at bøderammen på 10 % i kartelsager aldrig har været benyttet.

”Man bruger de nye bødegrænser som et redskab til at skabe et hysteri. Det har både advokater og revisorer været gode til i denne situation,” mener Jóhannus Egholm Hansen og maner til ro:

”Hvis det går galt for en virksomhed, så er normal retspraksis både i EU og i Danmark, at man ikke udnytter den fulde bødegrænse. Der skal virkelig meget til. Der har aldrig været en sag, fx blandt kartelsager, der er kommet bare i nærheden af den fulde bødegrænse.”

Stor forskrækkelse

Ifølge Oluf Hjortlund er skræmmemarkedsføringen hos nogle rådgivere helt ude af proportioner: ”Hos nogle af mine klienter er jeg stødt på henvendelser fra virksomheder, som vil sælge software til håndtering af reglerne om persondata og persondataforordningen. Selv hos mindre virksomheder er der eksempler, som vil medføre årlige omkostninger mellem kr. 35.000 og kr. 50.000. Det forskrækker helt unødigt.”

Notat om persondata

Eksisterende regler for persondata

Tjek, om din virksomhed lever op til de eksisterende regler for håndtering af persondata. Læs notatet fra Ejerledernes formand.

En del virksomheder lever ikke op til de eksisterende regler for håndtering af persondata. Det mener Oluf Hjortlund, advokat ved Hovmøller & Thorup og formand for Ejerlederne, og har derfor lavet et kort notat.

Læs notatet her.

Årets kåringer

En hyldest til de mange

Det er sæson for kåring af ledere af mellemstore virksomheder, der præsterer langt ud over det almindelige. Og det er der god grund til. Vi skal have flere store virksomheder i Danmark. ”Men husk, at det er de mange små, der driver landet,” siger Oluf Hjortlund.

Af Steffen Torvits

November var en travl måned med kåringer. Først ”Gazellekåringerne”, så ”Årets Ejerleder”, dernæst ”Årets Leder”, og sidste dag i måneden blev ”Entrepreneur of the Year” kåret.

Erhvervssektionerne på bl.a. Børsen, Berlingske og Jyllandsposten skrev succeshistorier, mens de store revisionshuse, PwC og EY, Lederne og Børsen støttet af Beierholm inviterede til hver deres række af store arrangementer med afsløringerne.

Det er en god indsats for dansk erhvervsliv. Men det er også en ekstra overvejelse værd.

”Vinderne er de virksomheder, der mest sandsynligt går gennem loftet og børsnoteres eller i det mindste får tilført mere kapital fra nye (med)ejere. Og det er afgjort en god forretning for revisionshusene på mange måder,” siger Oluf Hjortlund, formand for Ejerlederne.

”Men netop ved børsnotering eller gennem nye ejerskaber skifter selskaberne fra at være blandt de mange traditionelle ejerledede virksomheder til at opnå status blandt de færre store.”

I Danmark kan vi pryde os med nogle ikoner af store familieejede virksomheder, og der må meget gerne komme flere til. Men Erhvervsorgansiationen Ejerlederne koncentrerer sig om de mange. Om de tusinder af små virksomheder, der hver især har knap så mange beskæftigede, men som tilsammen udgør den helt afgørende del af det danske erhvervsliv.

”Nogle optræder på listerne over kårede virksomheder, men de små virksomheder dækker bredt, når vi ser på udvikling, omsætning og resultat. Der er tusindvis, der viser, at det virkelig kan nytte,” mener Oluf Hjortlund.

”Vi vil gerne minde politikere og alle andre om, at fundamentet i dansk erhvervsliv skal understøttes. Og vi skal huske at hylde de tusinder af små virksomheder – mens vi imponeres over dem, der går gennem loftet.”

Produktivitet

 

Skulderklappet fra vismændene

Det Økonomiske Råd konkluderer, at produktiviteten i Danmark er høj. Øjensynlig har de mange års kritik af lav produktivitet været fejlagtig, og virksomhedsejerne kan roligt ranke ryggen.

”Danmark har et højt velstandsniveau, som i høj grad er et resultat af et højt produktivitetsniveau,” skriver vismændene i den nyligt offentliggjorte rapport. Denne melding kan i sig selv være løftestang for positiv udvikling, mener Ejerlederne.

Mange virksomheder og dermed også ejerledere i mindre virksomheder har følt, at de stod for skud. Kritikken lød på, at de ikke gjorde det godt nok – ikke effektivt. Og det er jo surt at høre, når man knokler og vier det meste af ens liv til at få en virksomhed i Danmark til at fungere – trods regeljungler og høj beskatning.

Derfor er det befriende, at virkeligheden ser lidt mere positiv ud. At danske virksomheder viser sig at være højproduktive. Det må naturligvis ikke, som vismand Carl-Johan Dalgaard siger, blive en sovepude – hverken for virksomhederne eller for fastsættelsen af rammevilkårene.

For fremgangen i produktiviteten har ifølge rapporten været relativ lav igennem en årrække både i Danmark og mange andre lande. Det er imidlertid lettere og mere succesfuldt for virksomhederne at gøre mere af det rigtige og finde nye veje, frem for hele tiden at fokusere på fejl og dårligdomme. Den positive melding kan derfor i sig selv være med til at sætte mere skub i udviklingen.

Produktivitetsfald forude?

Men der er store udfordringer for produktiviteten. Rapporten påpeger flere forhold, der kan få stigende betydning.

”Aktiv arbejdsmarkedspolitik har til formål at bringe personer på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Disse personer har ofte svagere kvalifikationer end gennemsnittet, så hvis de bringes i beskæftigelse, falder økonomiens gennemsnitlige timeproduktivitet. Til gengæld stiger BNP pr. indbygger, så af sociale såvel som rent økonomiske grunde må det betegnes som positivt at bringe disse personer i beskæftigelse.”

Det er helt korrekt og positivt. Set fra virksomhedernes side er der yderligere en meget stor udfordring: manglen på arbejdskraft. Har vi ikke arbejdskraften, kan vi slet ikke producere eller servicere. Man kan hævde, at dette teknisk set ikke direkte berører produktiviteten, men i kampen for at forsøge at levere, kan mange virksomheder måske i realiteten blive nødt til at forsøge at klare sig med mindre kvalificeret og mindre effektiv arbejdskraft. Det udfordrer både BNP og produktivitet.

Mindst mulig arveafgift

Vismandsrapporten finder det ”problematisk med nedsat arveafgift ved generationsskifte af familieejede virksomheder.” Det er formodentlig korrekt set ud fra et snævert produktivitets-synspunkt. Men da arveafgiften med sit likviditetsdræn er en hæmsko for virksomheders overlevelse og fremtidig drift, kan afgiften meget vel betyde mindre aktivitet og mindre produktivitet eller i yderste konsekvens resultere i lukning af sunde virksomheder – hvilket vismændene da også nævner. Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er den nedsatte arveafgift derfor yderst fornuftig. Alternativet med indefrysningsordninger, som vismændene foreslår, er udskydelse af problemerne og med til at gøre fortsat drift uoverskuelig.

De små er ikke med i regnskabet

Man bør i øvrigt være opmærksom på, at rapporten ikke dækker de mindste virksomheder. Dette fremgår kun et enkelt sted ved beskrivelsen af beregningen af totalfaktorproduktivitet (TFP). Virksomheder med under 20 ansatte er sorteret fra, og målingerne baserer sig ifølge rapporten på gennemsnitlig 3.800 virksomheder for hvert år.

Det betyder, at rigtig mange tusinde mindre virksomheder er sorteret fra blandt fx håndværkere, servicevirksomheder og småproducenter.

Vi ved dermed reelt ikke, hvordan produktiviteten ser ud blandt flertallet af virksomheder.

 

Erhvervsorganisationen Ejerlederne
Oluf Hjortlund (fmd.) & Steffen Torvits

Erhvervspakke – kommentar

Virksomhedsejere en del af finansiering

Det skal ikke kunne betale sig at indbetale for meget til Skat. For personligt ejede virksomheder giver det en skævhed, som betyder, at de kommer til at bidrage til finansieringen af den nye erhvervspakke.

Af Steffen Torvits, bestyrelsesmedlem

Hvis din virksomhed indbetaler for lidt i a conto skat i forhold til den endeligt beregnede skat, skal du betale en forhøjet rente. Du skal ikke kunne tjene på at skylde i skat. Hvis du indbetaler for meget, vil du fremover få en lavere rentekompensation end nu. Det skal heller ikke kunne betale sig at indbetale for meget til Skat. Dette er netop lanceret sammen med erhvervspakken.

”Jeg mener, der er mange positive tiltag i erhvervspakken, men finder at der i forhold til alle personligt ejede virksomheder er en skævhed, når det drejer sig om skatten, der udgør en del af finansieringen,” siger Oluf Hjortlund, formand for Ejerlederne.

Omkostninger, du ikke kan undgå

Udfordringen for de personer, som ejer en virksomhed, er, at de færreste ved, hvilken indkomst året vil ende med. Det kan derfor være svært at indbetale det rigtige a conto skattebeløb, som vil matche den endelige skatteopgørelse.

”Uanset om en virksomhedsejer måtte have betalt for lidt eller for meget, vil den nye model medføre øgede omkostninger, som man ikke kan undgå. Derfor vil personer, der er virksomhedsejere, for det helt overvældende flertals vedkommende blive en del af finansieringen af erhvervspakken,” påpeger Oluf Hjortlund.

Regnskabsaflæggelsen tager tid

Den uheldige situation opstår fordi, regnskabsaflæggelsen ikke kan ske før alle relevante bilag og skæringer er modtaget fra virksomhedens kunder og leverandører.

At dette – også med myndighedernes forståelse – kan tage lidt tid, kan udledes af de regler, der gælder for aflæggelse af regnskab og indgivelse af selvangivelse for den omhandlede gruppe.

Regnskaber for veldrevne personligt ejede virksomheder vil, med mindre der er tale om små enkeltmandsvirksomheder, normalt tidligst kunne foreligge i sidste halvdel af første kvartal i året efter og meget hyppigt på et senere tidspunkt. Fristen for indgivelse af selvangivelser for disse virksomhedsejere er da også fastsat til 30/6 i året efter regnskabsårets udløb.

”Skat er kompliceret. Således også i denne situation. Opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den nævnte persongruppe er kompliceret og kan meget ofte være påvirket af andre forhold end den ’rene drift’. At ramme den tilnærmelsesvis rigtige a’ conto skat vil derfor stort set være en umulighed,” fortæller Oluf Hjortlund.

En skærpelse af reglerne for rentebetaling og rentekompensation burde optimalt afspejle fristerne for aflæggelse af regnskab og indsendelse af selvangivelse.

 

Aktiesparekontoen, kommentar

Løfter forståelsen for
virksomhedernes rammer

Kan vi få vendt snakken mellem gæsterne ved middagsbordet i den danske forstadsvilla fra bidragssatser på realkredit til deres investering i virksomheder, vil det være fantastisk.

Fra oprindelig at være lanceret som en altafgørende kapitalindsprøjtning til børsnoterede virksomheder, introduceres aktiesparekontoen nu mere som en slags folkelig opdragelse. Aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer 12. november indledes bl.a således: ”… flere danskere skal have en aktiv interesse i, hvordan det går de danske virksomheder. Der er behov for at styrke aktiekulturen i Danmark, så ejerskabet af virksomhederne bredes ud til flere danskere, og flere danskere får interesse i at investere i aktier.”

Uanset om beløbsgrænsen er 50 eller 500 tusinde kr. årligt pr. dansker, er stimuleringen af erhvervsinteressen bredt i Danmark da også det vigtigste skridt.

Kan vi få vendt snakken mellem gæsterne ved middagsbordet i den danske forstadsvilla fra bidragssatser på realkredit til deres investering i virksomheder, vil det være fantastisk.

Hvis den offentlige lønmodtager investerer i aktier, er sandsynligheden stor for, at interessen følger med. Og det kan kun være sundt for hele forståelsen af erhvervslivets betydning og vilkår.

En lempelig måde

Derudover har aktiesparekontoen har ingen betydning for kapital til iværksættere, ejerledede virksomheder eller andre SMV. Med lidt velvilje kan man argumentere for, at den kan have betydning for børsnoterede virksomheder og de virksomheder, der måske vil kunne noteres.

For ideen er god. Ved at muliggøre investeringer på en lempelig måde og med en rimelig enkel opgørelsesmetode kan flere komme med på vognen.

Men vi stiller os tvivlende over for, om det er en mulighed, der mærkbart vil skabe ekstra kapital – uanset beløbsgrænser. En mikroskopisk del af kapitalen kommer blot fra et andet sted og med en anelse flere private investorer. For virksomheden er det desuden ligegyldigt, om det er Jønsson i Sverige eller Jensen i Danmark, der investerer.

Det er næppe heller sådan, at mange virksomheder står på spring for at komme på børsen, eller at en aktiesparekonto i den sammenhæng vil have nogen som helst betydning.

Alligevel finder vi, at aktiesparekontoen er glimrende. Alene fordi den forhåbentlig kan være med til at løfte forståelsen for virksomhedernes rammer og dermed  kan medvirke til en anden kultur på området.

Erhvervsorganisationen Ejerlederne

 

Kontakt: Steffen Torvits, sekretariat@ejerlederne.dk, 22 22 20 36

Investorfradraget, kommentar

Et tiltrængt kapitaltilskud

Investorfradraget er noget af det bedste, der er sket for små virksomheder i lang tid. Fradraget ’sælges’ primært som assistance til iværksættere, men har mindst lige så stor betydning for de mange, mange tusinde veldrevne virksomheder, der udgør kernen i dansk erhvervsliv.

Vi oplever det hele tiden. Det er svært for mindre ejerledede virksomheder at skaffe finansiering og risikovillig kapital. Men det er ikke mere som under finanskrisen, for i dag er bankerne ved at flyde over med likvider. Nej, dels er bankerne blevet meget forsigtige, dels lægger Finanstilsynet mange restriktioner på bankernes udlån.

Det er et problem, ikke blot for virksomhederne, men også for vores samfundsøkonomi. Vi vil gerne have vækst. Og vækst kræver både likviditet og kapital.

Et fornuftigt kapitalgrundlag er forudsætningen for at skaffe likviditet fra banken. Med investorfradraget er der udsigt til, at det kan blive lettere at skaffe dette kapitalgrundlag.

Vurder risikoen omhyggeligt

Aftaleparterne skriver, at de ”…er enige om, at der er behov for at styrke iværksætterkulturen i Danmark. Samtidig skal små og mellemstore unoterede virksomheder have lettere adgang til risikovillig kapital.”

At prioriteringen fra Ejerledernes side er omvendt, skal ikke skille os ad. ”Iværksætter” er et politisk sælgende ord. Men det nødvendiggør alligevel en overvejelse.

Investorerne skal være klar over, at det er mere risikofyldt at investere i en ”start up” og uprøvet iværksætter end i en virksomhed, der gennem mange år har vist sig at være veldrevet. Omvendt følger afkastmuligheden som altid risikoen.

Kræver indsigt

Selvom vi i Ejerlederne værdsætter investorfradraget, skal vi derfor også sende en advarsel til private, uindviede personer. Direkte investeringer i virksomheder kræver indsigt.

Politisk bør investorfradraget ikke sælges som enhver borgers mulighed for at bidrage til investeringer i SMV eller iværksættere. Desværre er der en tendens til dette i noget af det ’oplysende’ materiale. Vurder selv her.

Investorfradraget er ikke for enhver! Vi vil nødig se, at privates tab og fejlinvesteringer resulterer i, at investorfradraget tages af bordet igen.

Men enhver, der kan tåle at tabe det investerede beløb, har en mulighed for god gevinst. Vi tror på, at det kan flytte nogle private aktieinvesteringer over i direkte investeringer i små virksomheder.

Fradraget kan således resultere i en langt bredere målgruppe end de etablerede business angels m.fl.. Det kan give øgede investeringer fra dem, der i dag investerer i andre aktiver.

Det er nyskabende.

Erhvervsorganisationen Ejerlederne

Om Investorfradraget:

Investorfradraget er for private investeringer i unoterede SMV.

”Du kan få fradrag for halvdelen af din investering med en skatteværdi på 30 %. Det betyder, at for hver 100 kr., du investerer, skal du betale 15 kr. mindre i skat.”

Se hele aftalen her.

Kontakt: Steffen Torvits, sekretariat@ejerlederne.dk, 22 22 20 36

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyt om generationsskifte

Mulighed for sælgerfinansiering i virksomhedsordningen

En afgørelse i Landsskatteretten betyder, at et sælgerpantebrev i forbindelse med et generationsskifte mellem interesseforbundne parter  kan indgå i virksomhedsordningen, som et erhvervsmæssigt aktiv.

Praksis har i de seneste år bekræftet, at der ikke kan ske udlån fra virksomhedsordningen. Der er desuden sket en skærpelse i forhold til sælgerfinansiering, hvor der i praksis stilles meget strenge krav til, hvornår et sådan tilgodehavende kan indgå i virksomhedsordningen.

Afgørelsen åbner op for, at der kan ske sælgerfinansiering i situationer med overdragelse og generationsskifte mellem nærtstående, i de situationer hvor det er normalt, at sælger finansierer en del af købet mellem uafhængige parter.

Læs mere her

Kommentar – erhvervsklima

Opvarmning under erhvervsklimaet

Tilfredsheden med kommunernes erhvervsklima stiger støt og har ifølge DI ikke været bedre end her i 2017. Skal tilfredsheden blive endnu højere, handler det om infrastruktur og adgang til medarbejdere.

Af Steffen Torvits

”Det er meget tilfredsstillende, at kommunerne landet over gør mere og mere for at gøre virksomhederne tilfredse. På den måde er det sundt, at der er kamp kommunerne imellem om at tiltrække arbejdspladser,” siger Oluf Hjortlund, formand for Erhvervsorganisationen Ejerlederne.

Kampen om virksomhederne foregår da også uden for de store byer. Midt- og Vestjyske virksomheder er mere tilfredse med deres kommuner end fx Århusianske og Københavnske, hvis kommuner ligger i den absolut nederste del af feltet. Aalborg og Odense ligger også i den lave ende.

”De større byers placering kan hænge sammen med, at de nyder godt af uddannelsesinstitutioner, et større befolkningstal og dermed et større nærmarked for de fleste virksomheder. De står ikke på nogen brændende platform, mens mindre kommuner skal gøre meget mere – ikke blot for at tiltrække men også for at fastholde såvel befolkning som virksomheder.”

Vil undgå sårbarhed

Traditionelle yderområder som fx Langeland og Jammerbugt placerer sig således i top 20, og Ikast-Brande indtager atter i år en klar førsteplads efterfulgt af Hedensted og Herning.

Trekantsområdet med Fredericia, Horsens og Vejle når lige netop at komme med i den venligste tredjedel. Ellers er det kommuner med få, mindre virksomheder, der klarer sig bedst.

”Man kan sagtens forestille sig, at en ejerleder ville overveje Jammerbugt kommune frem for Aalborg eller Brønderslev, hvis betingelser og muligheder er bedst i Jammerbugt. Jeg tror dog ikke, at den store gruppe af ejerledede virksomheder kan lokkes til at flytte flytter virksomhed. Flertallet af ejerledere har bopæl i det område, hvorfra virksomheden drives. En flytning af virksomhed ville derfor kunne involvere overvejelser om fremtidig bopæl. Og her er mobiliteten er knap så stor,” mener Oluf Hjortlund.

Dilemmaet er samtidig, at det kan være svært at tiltrække ekstra arbejdskraft i yderområderne, når virksomheden vokser.

”For at undgå denne sårbarhed vil vi fortsat have mange virksomheder koncentreret i byområderne – og det ville da være godt, hvis de store byer ikke bare lod stå til, men tog kampen op.”

På kort og lang sigt

Undersøgelsen af erhvervsklimaet viser ifølge DI også, hvad den enkelte kommune kan gøre for at øge tilfredsheden.

Den hurtigste effekt kommer gennem skatter, gebyrer, planlægning af erhvervsudvikling og velfærdsydelser. Og desuden lette arbejdsgange og hurtig sagsbehandling.

”Der er ingen tvivl om, at dialogen med kommunens embedsmænd og især reaktionshastigheden har virkelig stor betydning. Ledere af virksomheder duer bare ikke til at vente, ” siger Oluf Hjortlund.

På den længere bane er infrastruktur, hurtigt internet og kommunens evne til at fastholde borgere og virksomheder vigtig. Desuden kan resultatet af tidligere indsats være en indirekte faktor.

To kommuner tæt på København har med meget erhvervsaktive borgmestre flyttet sig op i topfeltet. Det er Høje-Taastrup (nr.5), hvor borgmesteren besøger virksomhederne og holder udbudsmøder, og Sorø (nr. 6), hvor sagsbehandlingstiden på byggesager er nedbragt fra 20 til 12 dage på blot to år.

Se DIs analyse af erhvervsklima 2017 her.

 

Det gode generationsskifte

Start i god tid

Det gode ejerskifte er temaet i den fjerde rapport fra CBS om generationsskifte og ejerledelse i Danmark. Rapporten er netop udkommet med en lang række gode pointer og frem for alt befriende eksempler.

 

Af Steffen Torvits

Forskerne Morten Bennedsen og Kasper Meisner Nielsen fokuserer på erfaringer fra velplanlagte ejerskifte. Du kan læse både om det traditionelle generationsskifte og om professionalisering af virksomheden med helt ny ledelse og nye investorer. Og der er eksempler på direkte salg af virksomhed til nye ejere.

Eksempler er i det hele tage omdrejningspunktet. Cases, som de bliver kaldt. Og det er virkelig befriende midt i de akademiske udredninger at få historier fra det virkelige liv, som vi alle kan lære af.

Masser af erfaringer

Seks cases er der: Fiberline og VIPP som traditionelle generationsskifter. Vi får historien om Strøjer Tegl, der overlod livsværket til en ekstern direktør. Og vi får tre eksempler på exit og salg fra IQ Metal, MC Emballage og Kvist – der hver bærer på deres vellykkede historie og masser af erfaringer.

Et budskab går igen og igen: ”Start i god tid.”

For det handler om planlægning af fremtiden. Og den kommer!

Et andet budskab er, at hvert ejerskifte er unikt. Vi er absolut ikke inde på serieproduktionens område. Trods dette har de to forskere forsøgt at etablere et planlægningsredskab – Ejerstrategi-kortet, som de tidligere har introduceret. Men de erkender samtidig, at ejerledere ofte har hver sin tilgang til at planlægge deres virksomheds fremtid – og at det vigtigste er at komme i gang!

Langsigtet plan

Det handler om den enkelte ejers ressourcer og kompetencer.

Rapporten viser bl.a., at hvis virksomheder vælger et generationsskifte, har familien (ejerkredsen) brug for at skabe en langsigtet plan, der skal være åben og kendt blandt familiemedlemmerne. Derudover er næste generations kompetencer og evner afgørende for at drive virksomheden videre.

Uddannelse viser sig ligeledes som en afgørende faktor: Direktører og ejere i de bedste generationsskifter har mere uddannelse, mere ledelseserfaring og mere bestyrelseserfaring end i de generationsskifter, der klarer sig mindre godt.

Du kan hente rapporten her.