Kommentar – erhvervsklima

Opvarmning under erhvervsklimaet

Tilfredsheden med kommunernes erhvervsklima stiger støt og har ifølge DI ikke været bedre end her i 2017. Skal tilfredsheden blive endnu højere, handler det om infrastruktur og adgang til medarbejdere.

Af Steffen Torvits

”Det er meget tilfredsstillende, at kommunerne landet over gør mere og mere for at gøre virksomhederne tilfredse. På den måde er det sundt, at der er kamp kommunerne imellem om at tiltrække arbejdspladser,” siger Oluf Hjortlund, formand for Erhvervsorganisationen Ejerlederne.

Kampen om virksomhederne foregår da også uden for de store byer. Midt- og Vestjyske virksomheder er mere tilfredse med deres kommuner end fx Århusianske og Københavnske, hvis kommuner ligger i den absolut nederste del af feltet. Aalborg og Odense ligger også i den lave ende.

”De større byers placering kan hænge sammen med, at de nyder godt af uddannelsesinstitutioner, et større befolkningstal og dermed et større nærmarked for de fleste virksomheder. De står ikke på nogen brændende platform, mens mindre kommuner skal gøre meget mere – ikke blot for at tiltrække men også for at fastholde såvel befolkning som virksomheder.”

Vil undgå sårbarhed

Traditionelle yderområder som fx Langeland og Jammerbugt placerer sig således i top 20, og Ikast-Brande indtager atter i år en klar førsteplads efterfulgt af Hedensted og Herning.

Trekantsområdet med Fredericia, Horsens og Vejle når lige netop at komme med i den venligste tredjedel. Ellers er det kommuner med få, mindre virksomheder, der klarer sig bedst.

”Man kan sagtens forestille sig, at en ejerleder ville overveje Jammerbugt kommune frem for Aalborg eller Brønderslev, hvis betingelser og muligheder er bedst i Jammerbugt. Jeg tror dog ikke, at den store gruppe af ejerledede virksomheder kan lokkes til at flytte flytter virksomhed. Flertallet af ejerledere har bopæl i det område, hvorfra virksomheden drives. En flytning af virksomhed ville derfor kunne involvere overvejelser om fremtidig bopæl. Og her er mobiliteten er knap så stor,” mener Oluf Hjortlund.

Dilemmaet er samtidig, at det kan være svært at tiltrække ekstra arbejdskraft i yderområderne, når virksomheden vokser.

”For at undgå denne sårbarhed vil vi fortsat have mange virksomheder koncentreret i byområderne – og det ville da være godt, hvis de store byer ikke bare lod stå til, men tog kampen op.”

På kort og lang sigt

Undersøgelsen af erhvervsklimaet viser ifølge DI også, hvad den enkelte kommune kan gøre for at øge tilfredsheden.

Den hurtigste effekt kommer gennem skatter, gebyrer, planlægning af erhvervsudvikling og velfærdsydelser. Og desuden lette arbejdsgange og hurtig sagsbehandling.

”Der er ingen tvivl om, at dialogen med kommunens embedsmænd og især reaktionshastigheden har virkelig stor betydning. Ledere af virksomheder duer bare ikke til at vente, ” siger Oluf Hjortlund.

På den længere bane er infrastruktur, hurtigt internet og kommunens evne til at fastholde borgere og virksomheder vigtig. Desuden kan resultatet af tidligere indsats være en indirekte faktor.

To kommuner tæt på København har med meget erhvervsaktive borgmestre flyttet sig op i topfeltet. Det er Høje-Taastrup (nr.5), hvor borgmesteren besøger virksomhederne og holder udbudsmøder, og Sorø (nr. 6), hvor sagsbehandlingstiden på byggesager er nedbragt fra 20 til 12 dage på blot to år.

Se DIs analyse af erhvervsklima 2017 her.

 

Det gode generationsskifte

Start i god tid

Det gode ejerskifte er temaet i den fjerde rapport fra CBS om generationsskifte og ejerledelse i Danmark. Rapporten er netop udkommet med en lang række gode pointer og frem for alt befriende eksempler.

 

Af Steffen Torvits

Forskerne Morten Bennedsen og Kasper Meisner Nielsen fokuserer på erfaringer fra velplanlagte ejerskifte. Du kan læse både om det traditionelle generationsskifte og om professionalisering af virksomheden med helt ny ledelse og nye investorer. Og der er eksempler på direkte salg af virksomhed til nye ejere.

Eksempler er i det hele tage omdrejningspunktet. Cases, som de bliver kaldt. Og det er virkelig befriende midt i de akademiske udredninger at få historier fra det virkelige liv, som vi alle kan lære af.

Masser af erfaringer

Seks cases er der: Fiberline og VIPP som traditionelle generationsskifter. Vi får historien om Strøjer Tegl, der overlod livsværket til en ekstern direktør. Og vi får tre eksempler på exit og salg fra IQ Metal, MC Emballage og Kvist – der hver bærer på deres vellykkede historie og masser af erfaringer.

Et budskab går igen og igen: ”Start i god tid.”

For det handler om planlægning af fremtiden. Og den kommer!

Et andet budskab er, at hvert ejerskifte er unikt. Vi er absolut ikke inde på serieproduktionens område. Trods dette har de to forskere forsøgt at etablere et planlægningsredskab – Ejerstrategi-kortet, som de tidligere har introduceret. Men de erkender samtidig, at ejerledere ofte har hver sin tilgang til at planlægge deres virksomheds fremtid – og at det vigtigste er at komme i gang!

Langsigtet plan

Det handler om den enkelte ejers ressourcer og kompetencer.

Rapporten viser bl.a., at hvis virksomheder vælger et generationsskifte, har familien (ejerkredsen) brug for at skabe en langsigtet plan, der skal være åben og kendt blandt familiemedlemmerne. Derudover er næste generations kompetencer og evner afgørende for at drive virksomheden videre.

Uddannelse viser sig ligeledes som en afgørende faktor: Direktører og ejere i de bedste generationsskifter har mere uddannelse, mere ledelseserfaring og mere bestyrelseserfaring end i de generationsskifter, der klarer sig mindre godt.

Du kan hente rapporten her.

Persondataforordningen

Guide til beskyttelse af personoplysninger

Beierholm har udgivet en kort vejledning om databeskyttelsesforordningen, der træder i kraft maj 2018.

Artikel retter sig mod den typiske danske virksomhed, der registrerer og behandler personoplysninger om kunder og medarbejdere for overhovedet at kunne drive virksomhed. Beierholm kigger her på de oftest forekommende situationer og forklarer reglerne.

Måske kender du det allerede og lever op til de nuværende regler. Så behøver du næppe gøre yderligere, konkluderer Beierholm.

Læs vejledningen her.

Temadag i Aalborg

om persondataforordningen og mulige hjælpeværktøjer

Torsdag d. 5. oktober 2017​ kl. 07:30 til 11:45 ​ Beierholm Aalborg, Voergaardvej 2, 9200 Aalborg SV

Læs mere og tilmeld dig her

Hvor markedet tøver

Erhvervsjournalist Carsten Steno har mere end nogen andre skrevet om små, ejerledede virksomheder. Nu er han klar til at fortælle om sin nye bog, ”Hvor markedet tøver”.

Det sker den 12. oktober 2017 kl. 15.30-17.00 hos Vækstfonden, der i anledning af 25 år jubilæum holder åben reception i Hellerup for samarbejdspartnere og venner af huset.

Vækstfonden skriver, at bogen er en tour de force gennem et kvart århundrede, der for Vækstfonden har budt på innovative tiltag, tider med kritiske røster, mærkbare resultater – og ikke mindst finansiering til tusindvis af danske virksomheder.

Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Infomøde i Esbjerg

Hvis du ikke allerede er fortrolig med Vækstfondens tilbud, har du chancen for at høre mere på Infomøde i Esbjerg 3. oktober, Musikhuset kl. 8:00

Få mere viden ved arrangementer

DANA gennemfører mange interessante gratis-arrangementer for små virksomheder, hvor du kan få viden om markedsføring, regnskab, persondataforordning osv.

Det er lidt af en guldgruppe – specielt for nystartede ejerledere, hvor alt er nyt. Men det kan også være værd at opsøge, hvis du har specielle områder, du vil lære mere om. Og så giver det et netværk blandt andre selvstændige.

Se DANAs kommende arrangementer her.

Invitation

Finansiering – hvad skal der til?

Mød tre virksomheder og pengene bag

Efter stor succes med arrangement i juni i Nørresundby inviterer vi til et tilsvarende på Sjælland/Fyn

23. august kl. 15-18

Sparekassen Sjælland-Fyn, Isefjords Alle 5, Holbæk

Mød også banken og Vækstfonden og hør, hvad der får dem med på vognen.

Se programmet her

Se oplægsholderne – de tre virksomheder, pengene og rådgiverne

Tilmeldingsfrist fredag 19. august.

Finansiering

Bankerne bugner af penge

– men det er fortsat meget svært at få finansiering. Det er da paradoksalt.

Vi oplever det hele tiden. Det er svært for mindre ejerledede virksomheder at skaffe finansiering. Men det er ikke mere som under finanskrisen, for i dag er bankerne ved at flyde over med likvider. Nej, dels er bankerne blevet meget forsigtige, dels lægger Finanstilsynet mange restriktioner på bankernes udlån.

Det er et problem, ikke blot for virksomhederne, men for vores samfundsøkonomi. Vi vil gerne have vækst. Og vækst kræver likviditet, så den skal findes.

Der skal gøres noget. Kræfterne skal forenes, så vi kan få vækst i virksomhederne.

I Erhvervsorganisationen Ejerlederne har vi kaldt på tre virksomheder, der alle har haft udfordringer. På et møde om finansiering 21. juni forklarede de for en fyldt sal, hvordan de løste udfordringerne.

I niche-virksomheden Inform, der producerer inventar til sundhedssektoren, har adm. direktør Poul Sørensen (tidligere direktør i AaB) været med fra ejerledet virksomhed til opkøb og dernæst fusion med den eneste reelle konkurrent i markedet. Det gav finansielle og ledelsesmæssige udfordringer.  Banken tager nødig større risici, men det gør investeringsfonde – mod ejerandel. En aftale med Vækst-Invest Nordjylland gav det resultat, at ejerkredsen er vokset. Det er forretningen til gengæld også.

 

Det andet eksempel er Quercus Group. Michael Rottbøll har sammen med sin bror opbygget virksomheden, der rådgiver i økonomisk udvikling og bl.a. skaber vidensklostre i Kenya. Forhandlinger med ministerier tager dog tid, og udfordringen er derfor især finansiering af lønkroner frem til betalingen kommer ind. Med et personligt engagement og hjælp fra Beierholm er det lykkedes at få fuldstændig styr på detaljerne i den svære disciplin med likviditetsbudget og pengestrømme. Så kom banken med.

 

Den tredje virksomhed er INOPI, der har udviklet onlineplatformen BoardPlace til at effektivisere bestyrelsens og direktionens arbejde. For at løfte platformen og gøre klar til salg i udlandet fik INOPI behov for at ansætte flere medarbejdere og investere i markedsføring. Det krævede kapital, som banken ikke kunne bidrage med. I stedet lykkedes det at få lån i Vækstfonden.

De tre virksomheder har kæmpet. Men de kom i mål. Det kan lade sig gøre.

Tryk banken på maven. Nok er banken bundet af nye, stramme regler. Men vi kan tro det eller ej, banken vil gerne låne ud, og den har rigelige midler. Derfor kan der nogle gange være en vej, hvor vi kan mødes.

Ellers er der andre veje. Vi må ikke lade os stoppe. Derfor vil vi blive ved med at hente inspiration. Jeg glæder mig til at høre mere fra de tre virksomheder – og fra pengemændene, der trådte til.

Oluf Hjortlund, ejerlederne.dk

FINANSIERING – HVAD SKAL DER TIL?

Mød tre virksomheder og pengene bag

Vi oplever det hele tiden. Det er svært for mindre ejerledede virksomheder at skaffe finansiering. Samtidig er bankerne ved at flyde over med likvider. Hvad sker der? Det forsøger vi at finde svar på.

Mød tre virksomheder, der hver har haft deres finansielle udfordringer. Hør om kampen, og hvordan de kom i mål.

Mød også banken, investoren og Vækstfonden og hør, hvad der får dem med på vognen.

Hør også revisorens og erhvervsorganisationens anbefalinger.

21. JUNI KL. 15-18

NORDJYSKE BANK, TORVET 4, NØRRESUNDBY

Tilmeldingsfrist fredag 16. juni.

Se program

Se oplægsholderne – de tre virksomheder, pengene og rådgiverne

 

Vi skal have klinket de skår

Kommentar

Vi skal have klinket de skår

Da Lehmann Brothers kollapsede i 2008 og gav startskuddet til en international finanskrise, gik det op for mange SMV-virksomheder, hvor sårbare de i virkeligheden var i forhold til banken og andre kreditgivere. Adgangen til finansiering og likviditet blev på kort tid ændret radikalt. For nogle virksomheder blev det ensbetydende med konkurs. For andre var det et tillidsbrud mellem parterne. Nu snart ni år efter lider både virksomheder og banker fortsat af efterdønningerne af krisen. Men vi skal have klinket de skår, og det kan ikke gå hurtigt nok, mener Ejerlederne.

Bremser væksten

I dag står vi i den paradoksale situation, at banker og andre kreditgivere hungrer efter veldokumenterede projekter og veldrevne virksomheder, som de kan låne ud til. Samtidig holder de små og mellemstore virksomheder sig tilbage og foretrækker at være selvfinansierende. Det betyder i sidste ende en lavere vækst i samfundet, en lavere vækst i virksomhederne og en alt for lav investering i udvikling af virksomhederne. Ejerlederne mener, at det ikke er en holdbar situation så lang tid efter finanskrisen.

Få genetableret tilliden

En ting er at påpege problemerne, som nye data fra Erhvervsministeriet gør. Også de medier, som beskæftiger sig med SMV-virksomhedernes udvikling og udfordringer har igen og igen taget udfordringen op som fx i denne artikel fra LederIdag.dk En anden ting er at komme videre og få genetableret tilliden til pengeinstitutter og andre, som på den anden side også skal huske, hvorfor virksomhedsejeren og -lederen er så tilbageholdende.

Kræver mere end markedsføring

Ejerlederne er af den opfattelse, at vi hverken kan skrive eller markedsføre os ud af den fundamentale tillidskrise, som igen og igen bliver italesat – og som åbenbart ikke vil forsvinde. I erkendelse af at ting ikke forsvinder af sig selv, kan parterne sætte sig ned sammen og lytte til, hvad der skal til ni år efter krisen for at få klinket skårene, så alle kan komme videre. Hvad er virksomhedens drømmescenario for at kunne finansiere sin vækst og øgede indtjening? Og hvad ønsker banken af virksomhedens forretningsplaner og dokumentation, for at kunne komme det i møde? Har vi viden og forståelse nok for henholdsvis virksomhedernes og långivernes vilkår til at få klinket skårene.

Ejerlederne ved dog, at det ikke står så grelt til, som nogle gerne vil gøre det til. Der er trods alt mange gode og nye eksempler på, at der blæser nye vinde. Men Ejerederne ved også, at vindene ikke blæser kraftigt nok, og derved vil udnyttelsen af virksomhedernes potentiale og vækst blive langt mindre end ønskeligt.

Sammen tager vi fat

Ejerlederne tager sammen med vores samarbejdspartnere, som også tæller pengeinstitutter, Vækstfonden og rådgivere, fat i udfordringen under nogle temaarrangementer i på henholdsvis Sjælland og i Jylland – første gang 21. juni i Nørresundby.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi populært sagt smide svesken på disken og tage den åbne snak om, hvordan vi kan få klinket de skår, så vi endelig kan komme videre.

Se invitationen her.

Med venlig hilsen

Oluf Hjortlund, formand

Forretningsplan og åbenhed skaber tillid

Forretningsplanen og den åbne fortælling om virksomheden skaber tillid. Ikke mindst hos dem, man søger kapital og finansiering hos. I kølvandet på finanskrisen har pengeinstitutter og andre – ud over at skulle polstre sig med kapital – også skullet kunne dokumentere og kvalificere deres udlån på langt højere niveau end førhen. Det er nogle af ingredienserne til den omvendte finanskrise – at pengeinstitutterne har udlån nok men savner kunder. Virksomhedens forretningsplan og åbenhed er afgørende for at vende denne udvikling.

Af Per-Henrik Goosmann og Steffen Torvits, best.medlemmer i Ejerlederne

Som Ejerlederne beskriver i dette nyhedsbrev under kommentaren “Vi skal videre” (link), er virksomhedernes tilbageholdenhed med at søge finansiering medvirkende årsag til, at de ikke opnår den vækst, de har potentiale til. Mange virksomheder søger i stedet mod selvfinansiering og dermed at være selvforsørgende, og det giver for ejerledede virksomheder ofte en lavere udnyttelse af potentialet – med mindre virksomheden er meget velpolstret. Årsagen er kendt: finanskrisen spøger stadig i baghovedet, myter om vrangvillige långivere, som stiller ublu krav, lever videre og dialogen mellem virksomhederne og långiverne er ikke klar nok.

Forretningsplanen er en af nøglerne

Men hvad er det långiverne og virksomhederne egentlig ønsker sig? Långiverne har kapital nok til udlån til et historisk lavt renteniveau og ønsker sig allermest, at virksomhedens ejer og ledelse kan fremvise en sund forretning, en god historik eller et unikt projekt. Virksomheden har på den anden side brug for at udnytte sit vækstpotentiale, udvikle nye produkter og ydelser og skabe en bedre bundlinje. Og der er ikke tvivl om, at den bedste vej til en långivers accept er dokumentation.

Forretningsplanen er en af nøglerne til denne dokumentation. En plan som gennem data og beskrivelser fortæller om forventninger til fx produkter / ydelser, testdata, specialistudtalelser og referencer, konkurrenceevne og kundegrundlag, likviditetsbudget og bundlinje, omkostninger, kapacitetsudnyttelse og mange andre hårde fakta. Det er ikke længere nok, at have en god personlig relation til banken.

Tæt-på informationer

Mange virksomheder har tilmed erfaret, at der bliver spurgt ind til andre ting, som ikke mindst mange ejerledere føler er “lidt for tæt på”. Det kan være spørgsmål som planlægning af exit eller generationsskifte, planlagt ledelsesskift ved ejerens død, risikostyring, daglig ledelses vidensniveau, bestyrelse, selskabskonstruktion, øvrig families relation til virksomheden, virksomhedens historie fra begyndelsen til nu, planlægning af fremtiden og mange andre “tæt-på” informationer.

Det er informationer som disse, man kan indsætte i en samlet pakke til långiver sammen med den egentlig forretningsplan, så der foreligger en fuld ud dokumenteret viden om den virksomhed, der skal finansieres.

Brug for opdateret viden

Hos Ejerlederne ved vi, at selv med de bedste og længste relationer mellem långiver og virksomhed, opstår der behov for supplerende viden og sikkerhed hos långiver.

I det lys er det derfor ikke unaturligt ved skifte af bank og indledning af nyt forretningsforhold, at forretningsplanen skal være på plads.

Set i et andet perspektiv er det vel heller ikke uvæsentligt, at virksomheden søger sikkerhed for, at långiver ikke pludselig hiver tæppet væk under virksomheden, at aftalerne er klare og ikke mindst forstået, og at der er tillid mellem virksomheden og långivers repræsentanter.

Samarbejde kan genskabe tilliden

Ejerlederne har dette tema – om at genfinde tilliden mellem bankerne og virksomhederne – som fokusområde for hele 2017. Sammen med vores samarbejdspartnere Beierholm, Nordjyske Bank og Sparekassen Sjælland-Fyn ønsker vi at tage en åben dialog med virksomhederne om, hvordan vi gør det. Ikke om nogle år, men i år.

Se invitationen her.