Invitation

Finansiering – hvad skal der til?

Mød tre virksomheder og pengene bag

Efter stor succes med arrangement i juni i Nørresundby inviterer vi til et tilsvarende på Sjælland/Fyn

23. august kl. 15-18

Sparekassen Sjælland-Fyn, Isefjords Alle 5, Holbæk

Mød også banken og Vækstfonden og hør, hvad der får dem med på vognen.

Se programmet her

Se oplægsholderne – de tre virksomheder, pengene og rådgiverne

Tilmeldingsfrist fredag 19. august.

Finansiering

Bankerne bugner af penge

– men det er fortsat meget svært at få finansiering. Det er da paradoksalt.

Vi oplever det hele tiden. Det er svært for mindre ejerledede virksomheder at skaffe finansiering. Men det er ikke mere som under finanskrisen, for i dag er bankerne ved at flyde over med likvider. Nej, dels er bankerne blevet meget forsigtige, dels lægger Finanstilsynet mange restriktioner på bankernes udlån.

Det er et problem, ikke blot for virksomhederne, men for vores samfundsøkonomi. Vi vil gerne have vækst. Og vækst kræver likviditet, så den skal findes.

Der skal gøres noget. Kræfterne skal forenes, så vi kan få vækst i virksomhederne.

I Erhvervsorganisationen Ejerlederne har vi kaldt på tre virksomheder, der alle har haft udfordringer. På et møde om finansiering 21. juni forklarede de for en fyldt sal, hvordan de løste udfordringerne.

I niche-virksomheden Inform, der producerer inventar til sundhedssektoren, har adm. direktør Poul Sørensen (tidligere direktør i AaB) været med fra ejerledet virksomhed til opkøb og dernæst fusion med den eneste reelle konkurrent i markedet. Det gav finansielle og ledelsesmæssige udfordringer.  Banken tager nødig større risici, men det gør investeringsfonde – mod ejerandel. En aftale med Vækst-Invest Nordjylland gav det resultat, at ejerkredsen er vokset. Det er forretningen til gengæld også.

 

Det andet eksempel er Quercus Group. Michael Rottbøll har sammen med sin bror opbygget virksomheden, der rådgiver i økonomisk udvikling og bl.a. skaber vidensklostre i Kenya. Forhandlinger med ministerier tager dog tid, og udfordringen er derfor især finansiering af lønkroner frem til betalingen kommer ind. Med et personligt engagement og hjælp fra Beierholm er det lykkedes at få fuldstændig styr på detaljerne i den svære disciplin med likviditetsbudget og pengestrømme. Så kom banken med.

 

Den tredje virksomhed er INOPI, der har udviklet onlineplatformen BoardPlace til at effektivisere bestyrelsens og direktionens arbejde. For at løfte platformen og gøre klar til salg i udlandet fik INOPI behov for at ansætte flere medarbejdere og investere i markedsføring. Det krævede kapital, som banken ikke kunne bidrage med. I stedet lykkedes det at få lån i Vækstfonden.

De tre virksomheder har kæmpet. Men de kom i mål. Det kan lade sig gøre.

Tryk banken på maven. Nok er banken bundet af nye, stramme regler. Men vi kan tro det eller ej, banken vil gerne låne ud, og den har rigelige midler. Derfor kan der nogle gange være en vej, hvor vi kan mødes.

Ellers er der andre veje. Vi må ikke lade os stoppe. Derfor vil vi blive ved med at hente inspiration. Jeg glæder mig til at høre mere fra de tre virksomheder – og fra pengemændene, der trådte til.

Oluf Hjortlund, ejerlederne.dk

FINANSIERING – HVAD SKAL DER TIL?

Mød tre virksomheder og pengene bag

Vi oplever det hele tiden. Det er svært for mindre ejerledede virksomheder at skaffe finansiering. Samtidig er bankerne ved at flyde over med likvider. Hvad sker der? Det forsøger vi at finde svar på.

Mød tre virksomheder, der hver har haft deres finansielle udfordringer. Hør om kampen, og hvordan de kom i mål.

Mød også banken, investoren og Vækstfonden og hør, hvad der får dem med på vognen.

Hør også revisorens og erhvervsorganisationens anbefalinger.

21. JUNI KL. 15-18

NORDJYSKE BANK, TORVET 4, NØRRESUNDBY

Tilmeldingsfrist fredag 16. juni.

Se program

Se oplægsholderne – de tre virksomheder, pengene og rådgiverne

 

Vi skal have klinket de skår

Kommentar

Vi skal have klinket de skår

Da Lehmann Brothers kollapsede i 2008 og gav startskuddet til en international finanskrise, gik det op for mange SMV-virksomheder, hvor sårbare de i virkeligheden var i forhold til banken og andre kreditgivere. Adgangen til finansiering og likviditet blev på kort tid ændret radikalt. For nogle virksomheder blev det ensbetydende med konkurs. For andre var det et tillidsbrud mellem parterne. Nu snart ni år efter lider både virksomheder og banker fortsat af efterdønningerne af krisen. Men vi skal have klinket de skår, og det kan ikke gå hurtigt nok, mener Ejerlederne.

Bremser væksten

I dag står vi i den paradoksale situation, at banker og andre kreditgivere hungrer efter veldokumenterede projekter og veldrevne virksomheder, som de kan låne ud til. Samtidig holder de små og mellemstore virksomheder sig tilbage og foretrækker at være selvfinansierende. Det betyder i sidste ende en lavere vækst i samfundet, en lavere vækst i virksomhederne og en alt for lav investering i udvikling af virksomhederne. Ejerlederne mener, at det ikke er en holdbar situation så lang tid efter finanskrisen.

Få genetableret tilliden

En ting er at påpege problemerne, som nye data fra Erhvervsministeriet gør. Også de medier, som beskæftiger sig med SMV-virksomhedernes udvikling og udfordringer har igen og igen taget udfordringen op som fx i denne artikel fra LederIdag.dk En anden ting er at komme videre og få genetableret tilliden til pengeinstitutter og andre, som på den anden side også skal huske, hvorfor virksomhedsejeren og -lederen er så tilbageholdende.

Kræver mere end markedsføring

Ejerlederne er af den opfattelse, at vi hverken kan skrive eller markedsføre os ud af den fundamentale tillidskrise, som igen og igen bliver italesat – og som åbenbart ikke vil forsvinde. I erkendelse af at ting ikke forsvinder af sig selv, kan parterne sætte sig ned sammen og lytte til, hvad der skal til ni år efter krisen for at få klinket skårene, så alle kan komme videre. Hvad er virksomhedens drømmescenario for at kunne finansiere sin vækst og øgede indtjening? Og hvad ønsker banken af virksomhedens forretningsplaner og dokumentation, for at kunne komme det i møde? Har vi viden og forståelse nok for henholdsvis virksomhedernes og långivernes vilkår til at få klinket skårene.

Ejerlederne ved dog, at det ikke står så grelt til, som nogle gerne vil gøre det til. Der er trods alt mange gode og nye eksempler på, at der blæser nye vinde. Men Ejerederne ved også, at vindene ikke blæser kraftigt nok, og derved vil udnyttelsen af virksomhedernes potentiale og vækst blive langt mindre end ønskeligt.

Sammen tager vi fat

Ejerlederne tager sammen med vores samarbejdspartnere, som også tæller pengeinstitutter, Vækstfonden og rådgivere, fat i udfordringen under nogle temaarrangementer i på henholdsvis Sjælland og i Jylland – første gang 21. juni i Nørresundby.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi populært sagt smide svesken på disken og tage den åbne snak om, hvordan vi kan få klinket de skår, så vi endelig kan komme videre.

Se invitationen her.

Med venlig hilsen

Oluf Hjortlund, formand

Forretningsplan og åbenhed skaber tillid

Forretningsplanen og den åbne fortælling om virksomheden skaber tillid. Ikke mindst hos dem, man søger kapital og finansiering hos. I kølvandet på finanskrisen har pengeinstitutter og andre – ud over at skulle polstre sig med kapital – også skullet kunne dokumentere og kvalificere deres udlån på langt højere niveau end førhen. Det er nogle af ingredienserne til den omvendte finanskrise – at pengeinstitutterne har udlån nok men savner kunder. Virksomhedens forretningsplan og åbenhed er afgørende for at vende denne udvikling.

Af Per-Henrik Goosmann og Steffen Torvits, best.medlemmer i Ejerlederne

Som Ejerlederne beskriver i dette nyhedsbrev under kommentaren “Vi skal videre” (link), er virksomhedernes tilbageholdenhed med at søge finansiering medvirkende årsag til, at de ikke opnår den vækst, de har potentiale til. Mange virksomheder søger i stedet mod selvfinansiering og dermed at være selvforsørgende, og det giver for ejerledede virksomheder ofte en lavere udnyttelse af potentialet – med mindre virksomheden er meget velpolstret. Årsagen er kendt: finanskrisen spøger stadig i baghovedet, myter om vrangvillige långivere, som stiller ublu krav, lever videre og dialogen mellem virksomhederne og långiverne er ikke klar nok.

Forretningsplanen er en af nøglerne

Men hvad er det långiverne og virksomhederne egentlig ønsker sig? Långiverne har kapital nok til udlån til et historisk lavt renteniveau og ønsker sig allermest, at virksomhedens ejer og ledelse kan fremvise en sund forretning, en god historik eller et unikt projekt. Virksomheden har på den anden side brug for at udnytte sit vækstpotentiale, udvikle nye produkter og ydelser og skabe en bedre bundlinje. Og der er ikke tvivl om, at den bedste vej til en långivers accept er dokumentation.

Forretningsplanen er en af nøglerne til denne dokumentation. En plan som gennem data og beskrivelser fortæller om forventninger til fx produkter / ydelser, testdata, specialistudtalelser og referencer, konkurrenceevne og kundegrundlag, likviditetsbudget og bundlinje, omkostninger, kapacitetsudnyttelse og mange andre hårde fakta. Det er ikke længere nok, at have en god personlig relation til banken.

Tæt-på informationer

Mange virksomheder har tilmed erfaret, at der bliver spurgt ind til andre ting, som ikke mindst mange ejerledere føler er “lidt for tæt på”. Det kan være spørgsmål som planlægning af exit eller generationsskifte, planlagt ledelsesskift ved ejerens død, risikostyring, daglig ledelses vidensniveau, bestyrelse, selskabskonstruktion, øvrig families relation til virksomheden, virksomhedens historie fra begyndelsen til nu, planlægning af fremtiden og mange andre “tæt-på” informationer.

Det er informationer som disse, man kan indsætte i en samlet pakke til långiver sammen med den egentlig forretningsplan, så der foreligger en fuld ud dokumenteret viden om den virksomhed, der skal finansieres.

Brug for opdateret viden

Hos Ejerlederne ved vi, at selv med de bedste og længste relationer mellem långiver og virksomhed, opstår der behov for supplerende viden og sikkerhed hos långiver.

I det lys er det derfor ikke unaturligt ved skifte af bank og indledning af nyt forretningsforhold, at forretningsplanen skal være på plads.

Set i et andet perspektiv er det vel heller ikke uvæsentligt, at virksomheden søger sikkerhed for, at långiver ikke pludselig hiver tæppet væk under virksomheden, at aftalerne er klare og ikke mindst forstået, og at der er tillid mellem virksomheden og långivers repræsentanter.

Samarbejde kan genskabe tilliden

Ejerlederne har dette tema – om at genfinde tilliden mellem bankerne og virksomhederne – som fokusområde for hele 2017. Sammen med vores samarbejdspartnere Beierholm, Nordjyske Bank og Sparekassen Sjælland-Fyn ønsker vi at tage en åben dialog med virksomhederne om, hvordan vi gør det. Ikke om nogle år, men i år.

Se invitationen her.

Endnu et register

Alle selskaber skal inden 1. december 2017 registrere selskabets reele ejere. Gør man ikke det, tvangsopløses selskabet.

Af Advokat (H) Kim Utzon Jybæk, LL.M.

Man skulle ikke tro, at vi kunne opfinde flere registre – men det er lykkedes.

For at opfylde målene i Folketingets vedtagne ”Skattelypakke” og EUs 4. hvidvaskningsdirektiv, har Folketinget besluttet, at der skal oprettes endnu et register over ejere af virksomheder i Danmark.

Selvdeklaration skal sikre mod kriminalitet

Der er tale om en ny type ejerregistrering, som skal skabe øget gennemsigtighed omkring danske virksomheders reelle ejerstruktur med henblik på at sikre, at virksomhederne ikke benyttes til skattesvig og anden økonomisk kriminalitet – herunder hvidvask. Det mener Folketinget kan ske ved, at virksomhedsejerne selv oplyser, hvad de ejer. Ejerregistrering omfatter nu både legale ejere og reelle ejere.

En reel ejer

En reel ejer er i loven defineret som en fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler.

En tilstrækkelig del af ejerandele eller stemmerettigheder svarer som udgangspunkt til, at man ejer eller kontrollerer ca. 25 % af virksomheden. Men det er vigtigt at bemærke, at man også kan betragtes som reel ejer, hvis ejerandelen eller stemmerettighederne er mindre end 25 %, hvis man ejer 15 % af kapitalen, men samtidig har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer.

Virksomhederne skal indhente oplysninger om virksomhedens ejere og de reelle ejeres rettigheder og på baggrund heraf foretage en konkret vurdering af, hvem der er virksomhedens reelle ejere.

Selskabsformer som er omfattet

Disse typer af virksomheder er omfattet af de nye regler: Iværksætter Selskaber (IVS), Anpartsselskaber (ApS), Aktieselskaber (A/S), Partnerselskaber (P/S), Kommanditists selskaber (K/S), Interessentskaber (I/S), Fonde (erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende), Finansielle virksomheder, Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA) og Europæiske virksomhedsformer (SE, SCE, EØFG).

Ikke omfattet

Børsnoterede virksomheder, enkeltmandsvirksomheder, selvstændige offentlige virksomheder (SOV’er), medarbejderinvesteringsselskaber, personligt ejet mindre virksomheder (PMV’er) og filialer skal ikke registrere reelle ejere.

Ikrafttrædelse og sanktion

De nye regler træder i kraft 23. maj 2017, hvor man kan begynde registreringen, og fristen for registrering af reelle ejere er 1. december 2017.

Såfremt der ikke sker registrering, kan myndighederne tvangsopløse selskabet.

Lovgrundlaget:

Lov nr. 262/2016 om indførelse af register over reelle ejere

Bekendtgørelserne vedrørende reelle ejere offentliggøres den 23. maj 2017 på Retsinformation.dk.

Ejerlederens dna under forandring

Hvilken retning tager ejerlederens dna?

Verden forandrer sig. Det gør ejerledere og den største gruppe af virksomheder i Danmark også. Nye generationer træder ind på scenen. Ny teknologi og processer vinder indpas. Dermed er ejerlederens dna under forandring. Men hvilken retning tager det?

Mange har en opfattelse af, at en ejerleder blot sørger for at holde virksomheden oven vande, er bange for forandringer, passer sit og sørger for at kunder og leverandører får deres varer og ydelser til tiden, at banken får sine renter og afdrag til tiden. Lidt af et billede fra et industrisamfund, som for længst er erstattet med billeder af virksomhedsejere og -ledere, der dagligt tilpasser sig markeder og vilkår, ny teknologi og viden. Og billeder af nye strukturer i ejerskaber, medejerskaber og investeringer på tværs af brancher og sektorer.

Men er det udfordringer, som betyder, at ejerlederne som fælles betegnelse for de mindre og mellemstore virksomheder og den enkelte ejerleder ændrer opfattelsen af sig selv og dermed ændrer på de grundlæggende forudsætninger for at drive virksomhed?

Ejerlederne tager fat i dette spørgsmål ved over en periode at bringe nogle ejerlederes bud på udviklingen og deres erfaringer. Du er som ejerleder mere end velkommen til at kontakte sekretariatet ved at skrive til sekretariat@ejerlederne.dk. Så vil vi bringe dine bud på fremtiden til glæde for andre ejerledere.

Det halter med it-sikkerheden

I “Anbefalinger fra Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed”, som er offentliggjort i dette forår, fastslår man, at it-sikkerhed kan blive konkurrenceparameter i fremtiden. Samtidig fastslår man, at det halter med it-sikkerheden i de mindre og mellemstore virksomheder, og at der ligger en større udfordring i at få rettet dette op. Det var den daværende SR-regering, som nedsatte rådet, og som et led i de fortsatte planer for dititaliseringen af Danmark.

Efterlyser en samlet indsats

“Der er ingen tvivl om, at de mindre og mellemstore virksomheder har brug for at blive bedre rustet mod det vi ser i dag; nemlig konstante udfordringer af sikkerhedsystemer og overgreb på virksomhedernes data. Men skal det gøres til konkurrenceparameter, bør det ikke overlades til den enkelte virksomhed at skaffe individuelle løsninger. Der skal en større og samlet indsats til,” mener Oluf Hjortlund, formand for Erhvervsorganisationen Ejerlederne, som fuldt ud anerkender, at dansk erhvervsliv står med et større problem.

For lavt vidensniveau

Af anbefalingerne fremgår det bla. at: “Dansk erhvervsliv står overfor et voksende trusselsbillede. Center for Cybersikkerhed vurderer, at truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet mod danske virksomheder er meget høj – og der er ikke noget, der tyder på, at den vil falde i fremtiden. I takt med, at cyberkriminalitet bliver mere avanceret og dansk erhvervsliv star overfor et trusselsbillede, der bliver ved med at udvikle sig, stiger behovet også for at styrke de små og mellemstore virksomheders viden omkring IT-sikkerhed og databeskyttelse.”

Rådet lægger op til, at virksomhederne skaffer sig mere viden om it-sikkerhed, og at denne viden bliver forankret på alle niveauer i virksomheden. Rådet anser det nuværende vidensniveau hos medarbejdere i de mindre og mellemstore virksomheder for “begrænset”.

Anbefalinger risikerer at drukne

“I Ejerlederne er vi kun interesserede i, at sikkerheden bliver højnet væsentligt blandt vores medlemsvirksomheder. Men vi efterlyser en klarere strategi for, hvordan den skal implementeres og ikke mindst langt mere konkret viden om, hvad virksomheden og dens medarbejdere selv kan gøre for at medvirke til at løfte niveauet. Ellers ender anbefalingerne på et så vigtigt område blot i anbefalinger og ikke i handlinger,” slutter Oluf Hortlund i sin kommentar.

Mere information

Du kan hente mere viden om rådets anbefalinger her.

Generationsskifte

For alt i verden, ingen konsulenter, tak.

At generationsskifte er som at træde ud på den åbne savanne frit eksponeret for alle rovdyrene. Konsulenterne ligger på lur, parate til angreb. Er det så mærkeligt, at ejerledere tøver?

Af Steffen Torvits, kommunikationsrådgiver og bestyrelsesmedlem

Konsulenter henviser til forskningsresultater fra CBS og fortæller, at flere end 20.000 danske virksomheder ’trænger til generationsskifte’. Set fra ejerlederens synspunkt er konsulenterne rovdyr, der sultent kredser om virksomheden for at æde enhver luns, de kan få fat på.

Det er især virksomhedsbrokere, virksomhedsbørser, handelsplatforme, mæglere, advokater og revisorer, der gør sig til. De har alle mange gode råd til ældre herrer og damer, der driver en sund virksomhed. De vil energisk og indsigtsfuldt hjælpe ejerne til at sikre deres værdier, klargøre til salg eller overdragelse – og de er faktisk nødvendige.

Men hvorfor bliver det ikke opfattet som velmenende af ejerlederne? Den ældre leder burde jo straks kunne se, at alle konsulenternes råd er både aktuelle og korrekte.

Øger barrieren for at komme i gang

Det handler som sædvanlig om, at det irriterer ejerlederne, at konsulenterne er så ivrige efter at tilegne sig en god luns af de værdier, han eller hun har skabt. Ejerlederne motiveres ikke af den form for ’tjenester’.

På den måde er konsulenter – direkte mod intentionen – med til at øge barrieren for, at virksomhederne kommer i gang med ejer- eller generationsskifte.

Ikke desto mindre har konsulenterne ret. Det er helt korrekt, at al værdi kan gå tabt, hvis generationsskiftet ikke sættes i gang i god tid – hvis virksomheden ikke klargøres til salg – hvis ejeren ikke erkender, at der er et personligt timeglas, der løber ud.

Lytter til andre ejerledere

Dilemmaet er, hvem ejerlederen kan og vil have tillid til, når nu konsulenterne er i ’bad standing’. Erhvervsfremmesystemet duer formodentlig heller ikke. I ejerlederens øjne har medarbejderne her aldrig drevet virksomhed, eller også har de drevet deres virksomhed i sænk og søgt ly med ansættelse i det offentlige.

Vi ved til gengæld, at ejerledere lytter til andre ejerledere. Reelt er de jo også de eneste, man kan tro på…

Ejerlederne vil gerne høre om både gode og dårlige erfaringer fra ligesindede. De vil gerne møde virksomhedsejere, der tør stå frem under eller efter et generationsskifte.

Frem for at komme med gode råd, er det derfor en god ide at fortælle om ledere, der er handlet deres virksomhed. Til inspiration og til at lære af. Til at sætte gang i processen.

Stil op

I Ejerlederne vil vi derfor gerne opfordre ejere, der selv har solgt virksomheden eller generationsskiftet, til at stå frem.  Det kan føles svært. ”Min situation var jo helt speciel,” hører vi ofte. Men det er enhver handel. Så bare kom an.

Og kære konsulent: Stil også gerne op med cases, der er gode at lære af. Vi er overbevist om, at det er vejen til, at du får flere opgaver med generationsskifte.

 

Købt eller solgt?
Har du købt en virksomhed? Eller solgt? Så håber vi, du lade dig interviewe og fortælle andre om dine erfaringer. Kontakt meget gerne sekretariat@ejerlederne.dk

Krav om kapitalpolstring

Mindre virksomheder risikerer igen at blive ramt på kreditten

Hvis de mindre pengeinstitutter bliver stillet overfor yderligere krav om kapitalpolstring, kan det samtidig komme til at betyde, at det kan gå ud over lånemulighederne til små og mellemstore virksomheder. Finanstilsynet har i et notat luftet mulighed for at implementere endnu strengere kapitalkrav over for de mindre banker og sparekasser. Ejerlederne kritiserer Finanstilsynet for at medvirke til at skævvride erhvervsstrukturen endnu engang.

Af Per-Henrik Goosmann, journalist og best.medlem i Ejerlederne

“En yderligere kapitalpolstring af pengeinstitutterne har kun negativ effekt over for de mindre og mellemstore virksomheder, som har eller ønsker at finansiere deres vækst med kreditter og lån. Det bliver sværere at få adgang til kapital, og det bliver samtidig sværere for pengeinstitutterne at låne ud. Og regningen ligger igen hos de mindre og mellemstore virksomheder, ligesom erhvervsstrukturen risikerer at blive endnu mere skævvredet på grund af ringere finansieringsmuligheder,” lyder kritikken fra Ejerledernes formand Oluf Hjortlund, som opfordrer Finanstilsynet og lovgiverne til at droppe tankerne.

Goegrafisk slagside oveni

En anden slagside ved Finanstilsynets tanker er den geografiske.

“Strengere kapitalkrav vil typisk ramme de lokale og regionale pengeinstitutter, som har haft det hårdt nok i forvejen efter finanskrisen i 2008. De er typisk repræsenteret i de mere tyndt befolkede områder, og mange af dem servicerer kunder med placering i de samme tyndt befolkede områder. Der vil dermed igen opstå en geografisk slagside, som Ejerlederne tager klart afstand fra,” siger Oluf Hjortlund.

Også kritik fra lokale pengeinstitutter

Flemming Kondrup, adm. direktør i brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter tager også afstand fra Finanstilsynets tanker. Til www.idag.dk. har han blandt andet sagt:

“Der er klar dokumentation for, at de mindre pengeinstitutter har en relativ overvægt af lån til mindre virksomheder og landbrug – især i Udkants Danmark. Og disse kunder vil komme i klemme, hvis de små banker skal leve op til Finanstilsynets nye krav.”

www.idag.dk har tidligere kunnet fortælle, at bankerne i disse år mister udlån til bl.a personligt ejede firmaer, som i stigende grad afvises i banker, der er båndlagt af stramme kapitalkrav.