Det halter med it-sikkerheden

I “Anbefalinger fra Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed”, som er offentliggjort i dette forår, fastslår man, at it-sikkerhed kan blive konkurrenceparameter i fremtiden. Samtidig fastslår man, at det halter med it-sikkerheden i de mindre og mellemstore virksomheder, og at der ligger en større udfordring i at få rettet dette op. Det var den daværende SR-regering, som nedsatte rådet, og som et led i de fortsatte planer for dititaliseringen af Danmark.

Efterlyser en samlet indsats

“Der er ingen tvivl om, at de mindre og mellemstore virksomheder har brug for at blive bedre rustet mod det vi ser i dag; nemlig konstante udfordringer af sikkerhedsystemer og overgreb på virksomhedernes data. Men skal det gøres til konkurrenceparameter, bør det ikke overlades til den enkelte virksomhed at skaffe individuelle løsninger. Der skal en større og samlet indsats til,” mener Oluf Hjortlund, formand for Erhvervsorganisationen Ejerlederne, som fuldt ud anerkender, at dansk erhvervsliv står med et større problem.

For lavt vidensniveau

Af anbefalingerne fremgår det bla. at: “Dansk erhvervsliv står overfor et voksende trusselsbillede. Center for Cybersikkerhed vurderer, at truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet mod danske virksomheder er meget høj – og der er ikke noget, der tyder på, at den vil falde i fremtiden. I takt med, at cyberkriminalitet bliver mere avanceret og dansk erhvervsliv star overfor et trusselsbillede, der bliver ved med at udvikle sig, stiger behovet også for at styrke de små og mellemstore virksomheders viden omkring IT-sikkerhed og databeskyttelse.”

Rådet lægger op til, at virksomhederne skaffer sig mere viden om it-sikkerhed, og at denne viden bliver forankret på alle niveauer i virksomheden. Rådet anser det nuværende vidensniveau hos medarbejdere i de mindre og mellemstore virksomheder for “begrænset”.

Anbefalinger risikerer at drukne

“I Ejerlederne er vi kun interesserede i, at sikkerheden bliver højnet væsentligt blandt vores medlemsvirksomheder. Men vi efterlyser en klarere strategi for, hvordan den skal implementeres og ikke mindst langt mere konkret viden om, hvad virksomheden og dens medarbejdere selv kan gøre for at medvirke til at løfte niveauet. Ellers ender anbefalingerne på et så vigtigt område blot i anbefalinger og ikke i handlinger,” slutter Oluf Hortlund i sin kommentar.

Mere information

Du kan hente mere viden om rådets anbefalinger her.

Generationsskifte

For alt i verden, ingen konsulenter, tak.

At generationsskifte er som at træde ud på den åbne savanne frit eksponeret for alle rovdyrene. Konsulenterne ligger på lur, parate til angreb. Er det så mærkeligt, at ejerledere tøver?

Af Steffen Torvits, kommunikationsrådgiver og bestyrelsesmedlem

Konsulenter henviser til forskningsresultater fra CBS og fortæller, at flere end 20.000 danske virksomheder ’trænger til generationsskifte’. Set fra ejerlederens synspunkt er konsulenterne rovdyr, der sultent kredser om virksomheden for at æde enhver luns, de kan få fat på.

Det er især virksomhedsbrokere, virksomhedsbørser, handelsplatforme, mæglere, advokater og revisorer, der gør sig til. De har alle mange gode råd til ældre herrer og damer, der driver en sund virksomhed. De vil energisk og indsigtsfuldt hjælpe ejerne til at sikre deres værdier, klargøre til salg eller overdragelse – og de er faktisk nødvendige.

Men hvorfor bliver det ikke opfattet som velmenende af ejerlederne? Den ældre leder burde jo straks kunne se, at alle konsulenternes råd er både aktuelle og korrekte.

Øger barrieren for at komme i gang

Det handler som sædvanlig om, at det irriterer ejerlederne, at konsulenterne er så ivrige efter at tilegne sig en god luns af de værdier, han eller hun har skabt. Ejerlederne motiveres ikke af den form for ’tjenester’.

På den måde er konsulenter – direkte mod intentionen – med til at øge barrieren for, at virksomhederne kommer i gang med ejer- eller generationsskifte.

Ikke desto mindre har konsulenterne ret. Det er helt korrekt, at al værdi kan gå tabt, hvis generationsskiftet ikke sættes i gang i god tid – hvis virksomheden ikke klargøres til salg – hvis ejeren ikke erkender, at der er et personligt timeglas, der løber ud.

Lytter til andre ejerledere

Dilemmaet er, hvem ejerlederen kan og vil have tillid til, når nu konsulenterne er i ’bad standing’. Erhvervsfremmesystemet duer formodentlig heller ikke. I ejerlederens øjne har medarbejderne her aldrig drevet virksomhed, eller også har de drevet deres virksomhed i sænk og søgt ly med ansættelse i det offentlige.

Vi ved til gengæld, at ejerledere lytter til andre ejerledere. Reelt er de jo også de eneste, man kan tro på…

Ejerlederne vil gerne høre om både gode og dårlige erfaringer fra ligesindede. De vil gerne møde virksomhedsejere, der tør stå frem under eller efter et generationsskifte.

Frem for at komme med gode råd, er det derfor en god ide at fortælle om ledere, der er handlet deres virksomhed. Til inspiration og til at lære af. Til at sætte gang i processen.

Stil op

I Ejerlederne vil vi derfor gerne opfordre ejere, der selv har solgt virksomheden eller generationsskiftet, til at stå frem.  Det kan føles svært. ”Min situation var jo helt speciel,” hører vi ofte. Men det er enhver handel. Så bare kom an.

Og kære konsulent: Stil også gerne op med cases, der er gode at lære af. Vi er overbevist om, at det er vejen til, at du får flere opgaver med generationsskifte.

 

Købt eller solgt?
Har du købt en virksomhed? Eller solgt? Så håber vi, du lade dig interviewe og fortælle andre om dine erfaringer. Kontakt meget gerne sekretariat@ejerlederne.dk

Krav om kapitalpolstring

Mindre virksomheder risikerer igen at blive ramt på kreditten

Hvis de mindre pengeinstitutter bliver stillet overfor yderligere krav om kapitalpolstring, kan det samtidig komme til at betyde, at det kan gå ud over lånemulighederne til små og mellemstore virksomheder. Finanstilsynet har i et notat luftet mulighed for at implementere endnu strengere kapitalkrav over for de mindre banker og sparekasser. Ejerlederne kritiserer Finanstilsynet for at medvirke til at skævvride erhvervsstrukturen endnu engang.

Af Per-Henrik Goosmann, journalist og best.medlem i Ejerlederne

“En yderligere kapitalpolstring af pengeinstitutterne har kun negativ effekt over for de mindre og mellemstore virksomheder, som har eller ønsker at finansiere deres vækst med kreditter og lån. Det bliver sværere at få adgang til kapital, og det bliver samtidig sværere for pengeinstitutterne at låne ud. Og regningen ligger igen hos de mindre og mellemstore virksomheder, ligesom erhvervsstrukturen risikerer at blive endnu mere skævvredet på grund af ringere finansieringsmuligheder,” lyder kritikken fra Ejerledernes formand Oluf Hjortlund, som opfordrer Finanstilsynet og lovgiverne til at droppe tankerne.

Goegrafisk slagside oveni

En anden slagside ved Finanstilsynets tanker er den geografiske.

“Strengere kapitalkrav vil typisk ramme de lokale og regionale pengeinstitutter, som har haft det hårdt nok i forvejen efter finanskrisen i 2008. De er typisk repræsenteret i de mere tyndt befolkede områder, og mange af dem servicerer kunder med placering i de samme tyndt befolkede områder. Der vil dermed igen opstå en geografisk slagside, som Ejerlederne tager klart afstand fra,” siger Oluf Hjortlund.

Også kritik fra lokale pengeinstitutter

Flemming Kondrup, adm. direktør i brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter tager også afstand fra Finanstilsynets tanker. Til www.idag.dk. har han blandt andet sagt:

“Der er klar dokumentation for, at de mindre pengeinstitutter har en relativ overvægt af lån til mindre virksomheder og landbrug – især i Udkants Danmark. Og disse kunder vil komme i klemme, hvis de små banker skal leve op til Finanstilsynets nye krav.”

www.idag.dk har tidligere kunnet fortælle, at bankerne i disse år mister udlån til bl.a personligt ejede firmaer, som i stigende grad afvises i banker, der er båndlagt af stramme kapitalkrav.

Vi præsenterer: Ejerlederne

I al ubeskedenhed vil vi bruge generalforsamlingen den 25. marts 2017 som afsæt til at præsentere de ting, vi har arbejdet med siden sidste års generalforsamling og frem til dato. Og som Oluf Hjortlund vil sige i sin formandsberetning: “2015 var prøvelsernes år. 2016 blev stabiliseringens år”.

Fra forening til brancheorganisation

Med prøvelsernes år mener Oluf Hjortlund, at Ejerlederne som organisation fik så mange udfordringer, at det ganske enkelt gik ud over fokus på fremdrift, medlemmer og partnere. Med stabiliseringens år mener han, at Ejerlederne har fået løst nogle af de største problemer samtidig med, at bestyrelsen er blevet aktiveret til at være en arbejdende bestyrelse med fokus på at agere som brancheorganisation for sine medlemmer og partnere. Men stabilisering betyder ikke, at alt er løst. Der er fortsat store udfordringer i og med, at kampen om medlemmernes opmærksomhed er øget og tilbuddene fra andre organisationer kan synes mere attraktive – også selv om de ikke repræsenterer ejerlederes interesser på samme vis.

Vi bliver hørt mere

En af de væsentligste begivenheder i 2016 / 2017 har været tilgangen af partnere med DANA, Sparekassen Sjælland-Fyn, Nordjyske Bank som eksempler på de nye og med fortsat partnerdeltagelse fra Beierholm og Vækstfonden. En af de væsentligste opgaver, som bestyrelsen har løftet i et tæt samarbejde, har været at definere de erhvervspolitiske områder, som Ejerlederne og vores medlemmer vil markere sig: arbejdsmarked, finansiering, generationsskifte, udvikling af partnerskaber, bestyrelsesarbejdet og mange andre relevante forhold. Vores stemme er blevet hørt – ikke bare én eller to gange men mange gange er Ejerledernes synspunkter formidlet videre i medierne og på den nye hjemmeside. På den måde har vi løftet et stort efterslæb fra tidligere – mere synlighed gennem mere åbenhed. Endelig har Ejerlederne fortsat fokus på sekretariatsfunktionen, medlemsservice og kommunikationen til medlemmerne.

Fortsat en stor opgave

Men der er fortsat behov for at gøre et ekstraordinært stort arbejde. Skal Ejerledernes stemme som brancheorganisation virkelig batte, skal vi have endnu flere medlemmer og partnere. Og i bestyrelsen er der også en erkendelse af, at dette arbejde skal have aller højeste prioritet i 2017 / 2018.

Har du lyst til at komme til vores generalforsamling? Så se mere her og duk gerne op som medlem med stemmeret. Men husk til din tilmelding til sekretariat@ejerlederne.dk af praktiske hensyn.

 

Offentlige udbud

Så mange opgaver udbyder din kommune

Konkurrencestyrelsen mener, at konkurrencen om offentlige opgaver kan give borgerne mere for skattekronerne. Men det har også en betydning for de mindre og mellemstore lokale og regionale virksomheder, mener Ejerledernes formand, Oluf Hjortlund.

Store forskelle mellem kommunerne

Ifølge Konkurrencestyrelsen er der store forskelle på, hvor mange opgaver kommunerne sender i udbud.

“Vi ser en tendens til, at de kommuner, som allerede har erfaring med at konkurrenceudsætte mange opgaver, skaber konkurrence om endnu flere. Andre kommuner har stadig ikke haft det afgørende gennembrud,” siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Kenneth Skov Jensen.

Ser gerne flere opgaver i udbud

Hos Erhvervsorganisationen Ejerlederne ser formand, Oluf Hjortlund, det som en udfordring for de mindre og mellemstore lokale og regionale virksomheders adgang til at byde ind på de kommunale opgaver.

“Der er ikke tvivl om, at de store forskelle har en betydning for de af vores medlemmer, som er etableret i kommuner med en lav frekvens af udbud. Særligt for de mindre og mellemstore virksomheder er det at have muligheden for at løse opgaver eller være leverandør til det offentlige væsentligt, og for rigtig mange virksomheder er det også af stor værdi at kunne skilte med at være en del af nærområdet. Vi kan kun opfordre til, at de kommuner, som endnu ikke har erfaringerne, i de kommende år sender endnu flere opgaver i udbud.”

Der er et potentiale

Ejerlederne opfordrer iøvrigt de mindre og mellemstore virksomheder til at foukusere endnu mere på de offentlige udbud.

“Der ligger et væsentligt vækstpotentiale, som ikke er udnyttet endnu, og derfor er der en risiko for, at opgaverne havner hos de langt større virksomheder,” siger Oluf Hjortlund.

Fakta

På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kort kan du se, hvor stor en procentdel af de enkelte kommuners samlede opgaver, der sendes i udbud.

Se styrelsens kort her

Vil du handle med det offentlige?

Invitation til generalforsamling 2017

Ejerlederne afholder generalforsamling lørdag den 25. marts 2017 kl. 11 på Hotel Scandic i Odense. Kom og vær med og mød nogle af de medlemmer, du måske ikke har mødt før. Generalforsamlingen afsluttes med buffet.

Læs hele invitationen med dagsorden her .

(Adgang til generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer og partnere)

Portræt: Advokat med ejerledergener

Hvis ikke Ejerledernes formand skulle have ejerledergener, så ved vi ikke hvem, der skulle have det. Oluf Hjortlund, advokat i Aalborg og partner i Hovmøller & Thorup, har igennem årtier interesseret sig for og arbejdet med ejerledernes vilkår, deres udfordringer, styrker og muligheder. Og han insisterer stædigt på, at ejerlederne har et enormt potentiale til at skabe mere vækst i deres virksomheder og dermed for hele samfundet – Danmark.

Af Per-Henrik Goosmann, journalist og best.medlem Ejerlederne

Viljen og lysten til at gøre en forskel

Han kan ikke komme uden om det. Han er indbegrebet af en besindig nordjyde, med tydeligt afsæt i den virkelighed, han er en del af. Ikke alene som advokat men også som menneske. Hans netværk er stort og stærkt, som det er på de kanter, og dermed også præget af dybere indsigt og masser af erfaring, som kan genanvendes i alle ejerledede virksomheder og i hele landet.

“Langt de fleste virksomheder her og i resten af landet er mindre og mellemstore. De er både nye og gamle. De spænder over et enormt register fra højteknologiske små virksomheder til servicevirksomheder med adskillige ansatte. Men fælles for dem alle er, at de er udsprunget af en vilje og en lyst til at gøre en forskel, til at drive en sund virksomhed og til at skabe. Det er dét, der ligger i en ejerleders gener,” fortæller Oluf Hjortlund.

Vi taler om det samme

Han tilstår gerne, at han selv har ejerledergener, og han ser ikke en modsætning i det og hans hverv som advokat.

“Snarere tværtimod så opfatter jeg det som en styrke, at jeg kan rådgive ud fra nogle af de samme præmisser, som mine klienter har. Jeg tilfører juraen og de muligheder, den giver. Men grundlæggende taler vi om det samme – at drive en god forretning,” siger Oluf Hjortlund.

Er ikke imponeret over rammerne

I Erhvervsorganisationen Ejerlederne har Oluf Hjortlund som formand medvirket til at skabe et nutidigt fokus på ejerledernes udfordringer og de rammevilkår, som er givet for de godt 80 pct. af alle virksomheder i Danmark, der netop falder ind under kategorien ejerledere. Og han er ikke imponeret over de rammer, de små og mellemstore virksomheder bliver mødt med anno 2017.

“Eksempelvis har vi i mange, mange år talt om generationsskifte som et af de områder, der trænger til et gennemgribende løft i effektivitet og regler. Målet er at gøre det lettere for den enkelte ejerleder at foretage køb, salg eller overdragelse uden at skulle til lommerne og dermed ødelægge virksomhedens likviditet og vækstpotentiale. Der er kun sket lidt på dette område. En anden ting, der er blevet fokuseret på i årevis, men som stadig står som en kæmpe udfordring, er virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. En udfordring som i dag udgør et væsentligt vækstproblem for de ejerledede virksomheder. Det er nogle få eksempler på indsatsområder, der betyder så uendeligt meget for at skabe mere vækst i de mindre og mellemstore virksomheder,” siger Oluf Hjortlund, som igen opfordrer aktørerne på det erhvervspolitiske område til at løse problemerne og ikke alene overlade det til virksomhederne eller interesseorganisationerne.

Fra forening til brancheorganisation

Når Oluf Hjortlund tager fat i ejerledernes udfordringer, taler han hverken som jurist eller som politiker. Han taler som ejerleder, som virksomhedsejeren, som lederen der skal skabe fremdrift og retning.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer i Ejerlederne er ikke i tvivl, når Oluf Hjortlund sætter punkter på dagsordenen og argumenterer for, hvordan Ejerlederne bør arbejde for sine medlemmers interesser.

“En ting er at være en forening bundet sammen af fælles skæbner. En anden ting er at være en professionel brancheorganisation, som udfordrer de vilkår, der sætter grænser for medlemmerne. Men vi kan ikke løse noget uden at bære ejerlederens gener med ind i vores arbejde. Det er et af mine vigtigste pejlemærker i dette arbejde og på advokatkontoret,” slutter Oluf Hjortlund.

Ansæt akademikere i de mindre virksomheder

Der ligger en kæmpe gevinst for erhvervslivet og for samfundet, hvis flere små og mellemstore virksomheder ansætter akademikere. På tre år skaber den første akademiker i en virksomhed i gennemsnit 38 procent højere værditilvækst og mellem fire og fem nye arbejdspladser til især faglærte og ufaglærte, viser ny undersøgelse.

Konklusionerne er klare i en ny analyse, som analysebureauet Epinion har gennemført for Akademikernes A-kasse og Djøf på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

  • En virksomhed, der ansætter sin første akademiker vil efter tre år have i gennemsnit 4,5 flere ansatte end virksomheder uden akademikere i medarbejderstaben. De nye job går i stort omfang til faglærte og ufaglærte.
  • Værditilvæksten er højere. På tre år vokser værdien med 38 procent mere end i sammenlignelige virksomheder uden akademikere ansat.
  • Og så har virksomhederne 2,2 procent større chance for at overleve.

Tusindevis af nye job

Analysen viser, at 8 ud af 10 små og mellemstore virksomheder i dag ikke har en medarbejder med en lang videregående uddannelse ansat. Hvis andelen af små og mellemstore virksomheder med mindst én akademiker ansat stiger fra 20 til 30 procent er der potentiale for over 55.000 nye job. For samfundet vil det betyde 14,7 milliarder kroner mere i værditilvækst.

“Selvom vi i Akademikernes A-kasse godt vidste, at akademikere skaber job, så er vi overraskede over analysens resultat. 55.000 nye job plus milliarder af kroner i ny vækst til samfundet er en frugt, der er værd at plukke. Og den hænger ikke engang ret højt på træet. Omkring 10.000 ud af Danmarks godt 100.000 små og mellemstore virksomheder skal blot ansætte deres første akademiker, og så er vejen banet,” siger Allan Luplau, formand for Akademikernes A-Kasse.

Brug de forskellige støtteordninger

Henrik Funder, formand for Djøf Privat hæfter sig ved vigtigheden af, at flere højtuddannede kommer ud i de små og mellemstore virksomheder:

“Rapporten understreger den enorme værdi af, at små og mellemstore virksomheder løfter deres vidensniveau. Et stærkt og konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv har brug for højtuddannede medarbejdere, hvis vi skal øge væksten og beskæftigelsen i virksomhederne. Selvfølgelig er der brug for håndværkere og specialister, men tallene viser helt tydeligt, at akademikere er afgørende, hvis man som SMV’er vil skabe vækst. Vi er ikke hinandens modsætninger men i høj grad hinandens forudsætninger.”

Både Djøf og Akademikernes A-Kasse tilbyder hjælp til virksomheder med at finde medarbejdere med de rigtige kompetencer. Og de opfordrer virksomhederne til at benytte de forskellige ordninger som f.eks. InnoBooster og Landdistriktsvækstpilot-ordningen, der kan give støtte til virksomheder, der ansætter akademikere

Kilde:  DJØF og Akademikernes A-kasse

Generalforsamling lørdag den 25. marts 2017

Erhvervsorganisationen Ejerlederne afholder generalforsamling

lørdag den 25. marts 2017

kl. 11.00 til forventeligt kl. 13

Hotel SCANDIC Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense

 

Hermed indkaldes medlemsforslag

I henhold til vedtægternes §6.5 skal forslag til behandling på generalforsamlingen være formanden i hænde senest den 1. februar 2017. Forslag kan fremsendes til formand Oluf Hjortlund ved e-mail oh@ht-law.dk eller post til Ejerlederne, c/o adv.fa. Hovmøller & Thorup, Strandvejen 4, 1. sal, 9000 Aalborg eller til e-mail adressen sekretariat@ejerlederne.dk.

Generalforsamlingen, der er for medlemmer af Erhvervsorganisationen Ejerlederne, afholdes fra kl. 11 til forventeligt kl. 12, hvorefter Ejerlederne inviterer deltagerne på buffet.

Dagsorden og invitation udsendes senere, men reservér gerne dagen allerede nu.

Vi ser frem til at hilse på dig!

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Erhvervsorganisationen Ejerlederne

Et råb om arbejdskraft

Det værste er ikke at kunne levere til kunderne – fordi du ikke har medarbejdere. ”Øg arbejdstiden – få alle i uddannelse – hjælp indvandrere på vej – lad os dog gøre noget,” siger Bjarne Nielsen.

Af Steffen Torvits

Hvad kan Danmark gøre for at sikre arbejdskraft til de mindre virksomheder? Diskussionen havner ofte på de akademiske skriveborde langt fra virksomhederne. Men Bjarne Nielsen er gartner og ejer virksomheden Oxygreen, der leverer løsninger til indendørs beplantning i større virksomheder. Han mærker de realiteter, som Danmarks Vækstråd beskriver i deres seneste Rapport om kvalificeret arbejdskraft.

”Det mest virkningsfulde ville være at øge arbejdstiden. Jeg ved, det går stik imod fagforeningsønsker og tendenser i samfundet. Men kunne man finde en løsning til normalbetaling, ville det flytte rigtig meget og skabe vækst i de små virksomheder”, siger Bjarne Nielsen, der også bestyrelsesmedlem i Ejerlederne.

Praktikpladser i stedet for akademiske snobberi

Når Bjarne Nielsen skal opbygge store ”mødeskove” og indendørs landskaber, er det især gartnere og medhjælpere, han mangler. Men samtidig kan han opleve forsinkelser blandt de andre leverandører, som han er afhængig af, fordi de mangler bygningshåndværkere, projektledere og tilsvarende.

Da ønsket om øget arbejdstid næppe har gang på jord, er han enig med Vækstrådet i, at der skal flere ind på erhvervsuddannelserne.

”Man har i en lang årrække haft politisk og kulturelt snobberi for, at alle skulle i gymnasiet og have en lang videregående uddannelse. Det skal vi stoppe. Og så skal vi sikre, at de unge kan komme i praktik – fx med en økonomisk gulerod for de virksomheder, der tager lærlinge/elever,” mener BN.

”For at tiltrække de unge til håndværkerfagene, skal uddannelserne være accepteret på niveau med andre uddannelser. Det kræver dels en holdningsmæssig ændring blandt os alle, dels er det et spørgsmål om at prioritere faglige uddannelser højt.”

Indvandrere og raske unge

Bjarne Nielsen fremhæver to konkrete indsatser, som kan rykke. Udnyttelse af indvandreres og flygtninges uddannelser og prioritering af grundskolen.

”Det er jo spild, at højtuddannede indvandrere og flygtninge ender som taxachauffører og opvaskere. Samfundsmæssigt må vi gøre en indsats for, at deres medbragte uddannelser bliver ’konverteret’ til den danske standart. Tilsvarende må virksomheder som min vise lidt mod og ansætte indvandrere, også selvom uddannelsen ikke er helt identisk med en dansk.”

Og så bør alle raske unge uddannes.

”Der er en restgruppe, der i dag dropper ud af folkeskolen. Det er jo meningsløst. Jeg ved ikke, hvordan vi hjælper forældre og folkeskole til at prioritere grundskolen, men det ved andre sikkert. Efter folkeskolen, bør vi lægge en kontant kurs overfor raske unge, som ikke tager en uddannelse. Kassen må smækkes i for sociale ydelser, hvis de ikke tager en uddannelse,” siger Bjarne Nielsen.

Og så slutter han med et emne, som Vækstrådet ikke nævner. Jo større den offentlige sektor er, jo mere arbejdskraft beslaglægger den:

”For os, der driver virksomhed, er det en torn i øjet, at der er så mange offentligt ansatte. Mange af de hænder kunne vi godt bruge i hverdagen.”

 

Ejerledernes holdning

  • Styrk grundskolen, prioriter faglige uddannelser og giv en økonomisk gulerod til praktikpladser.
  • Udnyt indvandrernes uddannelser.
  • Find en løsning for længere arbejdstid.
  • Frigør arbejdskraft ved reduktion i den offentlige sektors administration.