Et råb om arbejdskraft

Det værste er ikke at kunne levere til kunderne – fordi du ikke har medarbejdere. ”Øg arbejdstiden – få alle i uddannelse – hjælp indvandrere på vej – lad os dog gøre noget,” siger Bjarne Nielsen.

Af Steffen Torvits

Hvad kan Danmark gøre for at sikre arbejdskraft til de mindre virksomheder? Diskussionen havner ofte på de akademiske skriveborde langt fra virksomhederne. Men Bjarne Nielsen er gartner og ejer virksomheden Oxygreen, der leverer løsninger til indendørs beplantning i større virksomheder. Han mærker de realiteter, som Danmarks Vækstråd beskriver i deres seneste Rapport om kvalificeret arbejdskraft.

”Det mest virkningsfulde ville være at øge arbejdstiden. Jeg ved, det går stik imod fagforeningsønsker og tendenser i samfundet. Men kunne man finde en løsning til normalbetaling, ville det flytte rigtig meget og skabe vækst i de små virksomheder”, siger Bjarne Nielsen, der også bestyrelsesmedlem i Ejerlederne.

Praktikpladser i stedet for akademiske snobberi

Når Bjarne Nielsen skal opbygge store ”mødeskove” og indendørs landskaber, er det især gartnere og medhjælpere, han mangler. Men samtidig kan han opleve forsinkelser blandt de andre leverandører, som han er afhængig af, fordi de mangler bygningshåndværkere, projektledere og tilsvarende.

Da ønsket om øget arbejdstid næppe har gang på jord, er han enig med Vækstrådet i, at der skal flere ind på erhvervsuddannelserne.

”Man har i en lang årrække haft politisk og kulturelt snobberi for, at alle skulle i gymnasiet og have en lang videregående uddannelse. Det skal vi stoppe. Og så skal vi sikre, at de unge kan komme i praktik – fx med en økonomisk gulerod for de virksomheder, der tager lærlinge/elever,” mener BN.

”For at tiltrække de unge til håndværkerfagene, skal uddannelserne være accepteret på niveau med andre uddannelser. Det kræver dels en holdningsmæssig ændring blandt os alle, dels er det et spørgsmål om at prioritere faglige uddannelser højt.”

Indvandrere og raske unge

Bjarne Nielsen fremhæver to konkrete indsatser, som kan rykke. Udnyttelse af indvandreres og flygtninges uddannelser og prioritering af grundskolen.

”Det er jo spild, at højtuddannede indvandrere og flygtninge ender som taxachauffører og opvaskere. Samfundsmæssigt må vi gøre en indsats for, at deres medbragte uddannelser bliver ’konverteret’ til den danske standart. Tilsvarende må virksomheder som min vise lidt mod og ansætte indvandrere, også selvom uddannelsen ikke er helt identisk med en dansk.”

Og så bør alle raske unge uddannes.

”Der er en restgruppe, der i dag dropper ud af folkeskolen. Det er jo meningsløst. Jeg ved ikke, hvordan vi hjælper forældre og folkeskole til at prioritere grundskolen, men det ved andre sikkert. Efter folkeskolen, bør vi lægge en kontant kurs overfor raske unge, som ikke tager en uddannelse. Kassen må smækkes i for sociale ydelser, hvis de ikke tager en uddannelse,” siger Bjarne Nielsen.

Og så slutter han med et emne, som Vækstrådet ikke nævner. Jo større den offentlige sektor er, jo mere arbejdskraft beslaglægger den:

”For os, der driver virksomhed, er det en torn i øjet, at der er så mange offentligt ansatte. Mange af de hænder kunne vi godt bruge i hverdagen.”

 

Ejerledernes holdning

  • Styrk grundskolen, prioriter faglige uddannelser og giv en økonomisk gulerod til praktikpladser.
  • Udnyt indvandrernes uddannelser.
  • Find en løsning for længere arbejdstid.
  • Frigør arbejdskraft ved reduktion i den offentlige sektors administration.