Hvorfor medlem
Der er 5 gode grunde til at være medlem af Ejerlederne, som både hver for sig og tilsammen skaber værdi for dig og din virksomhed:
1. Du møder andre ejerledere
Som ejerleder er det uvurderligt at møde andre ejerledere som ved, hvor varm kogepladen du sidder på egentlig kan blive. Forskellen på om du lever med din virksomhed inde under huden 24 timer i døgnet, eller er ansat som direktør er meget stor. Den forskel forstår kun en anden ejerleder.
2. Du bliver hørt
Vi er dit erhvervspolitiske talerør og terrieren, der bider sig fast i haserne på de politisk ansvarlige. Vi arbejder for bedre rammebetingelser for dig og din virksomhed, og vi slår på tromme for, at også fremtidens vækstlokomotiver skal udspringe af ejerledede virksomheder.
3. Du er en del af vores netværk
- Du inviteres til vores åbne medlemsmøder, hvor du får viden, sparring og møder andre ejerledere.
- Du inviteres til at være en del af en mindre fortrolig ejerledergruppe, som er sammensat på tværs af brancher
- Du får mulighed for at blive klogere i vores dynamogrupper, som er bygget op omkring aktuelle og relevante temaer som f.eks. eksport, innovation, salg via sociale medier og salg/generationsskifte i din virksomhed. Dynamogrupperne oprettes efter behov og mødes 4-5 gange om din egen case.
4. Du får tilbud om uddannelse og læring Du bliver opdateret på hvad der rør sig, og vi udbyder løbende kurser og konferencer med fokus på at klæde dig bedre på i din rolle som ejerleder.
5. Du har én indgang
Du får adgang til vores partnere og samarbejdspartnere, som alle har en stærk partnerDNA. Vore partnere er dygtige problemknusere, der forstår ejerledere og de problemstillinger og udfordringer, som du står med. Du ringer blot til os, og så finder vi den rigtige, som du skal tale med.
Klik her for at melde dig ind
|