Kommentar – erhvervsklima

Opvarmning under erhvervsklimaet

Tilfredsheden med kommunernes erhvervsklima stiger støt og har ifølge DI ikke været bedre end her i 2017. Skal tilfredsheden blive endnu højere, handler det om infrastruktur og adgang til medarbejdere.

Af Steffen Torvits

”Det er meget tilfredsstillende, at kommunerne landet over gør mere og mere for at gøre virksomhederne tilfredse. På den måde er det sundt, at der er kamp kommunerne imellem om at tiltrække arbejdspladser,” siger Oluf Hjortlund, formand for Erhvervsorganisationen Ejerlederne.

Kampen om virksomhederne foregår da også uden for de store byer. Midt- og Vestjyske virksomheder er mere tilfredse med deres kommuner end fx Århusianske og Københavnske, hvis kommuner ligger i den absolut nederste del af feltet. Aalborg og Odense ligger også i den lave ende.

”De større byers placering kan hænge sammen med, at de nyder godt af uddannelsesinstitutioner, et større befolkningstal og dermed et større nærmarked for de fleste virksomheder. De står ikke på nogen brændende platform, mens mindre kommuner skal gøre meget mere – ikke blot for at tiltrække men også for at fastholde såvel befolkning som virksomheder.”

Vil undgå sårbarhed

Traditionelle yderområder som fx Langeland og Jammerbugt placerer sig således i top 20, og Ikast-Brande indtager atter i år en klar førsteplads efterfulgt af Hedensted og Herning.

Trekantsområdet med Fredericia, Horsens og Vejle når lige netop at komme med i den venligste tredjedel. Ellers er det kommuner med få, mindre virksomheder, der klarer sig bedst.

”Man kan sagtens forestille sig, at en ejerleder ville overveje Jammerbugt kommune frem for Aalborg eller Brønderslev, hvis betingelser og muligheder er bedst i Jammerbugt. Jeg tror dog ikke, at den store gruppe af ejerledede virksomheder kan lokkes til at flytte flytter virksomhed. Flertallet af ejerledere har bopæl i det område, hvorfra virksomheden drives. En flytning af virksomhed ville derfor kunne involvere overvejelser om fremtidig bopæl. Og her er mobiliteten er knap så stor,” mener Oluf Hjortlund.

Dilemmaet er samtidig, at det kan være svært at tiltrække ekstra arbejdskraft i yderområderne, når virksomheden vokser.

”For at undgå denne sårbarhed vil vi fortsat have mange virksomheder koncentreret i byområderne – og det ville da være godt, hvis de store byer ikke bare lod stå til, men tog kampen op.”

På kort og lang sigt

Undersøgelsen af erhvervsklimaet viser ifølge DI også, hvad den enkelte kommune kan gøre for at øge tilfredsheden.

Den hurtigste effekt kommer gennem skatter, gebyrer, planlægning af erhvervsudvikling og velfærdsydelser. Og desuden lette arbejdsgange og hurtig sagsbehandling.

”Der er ingen tvivl om, at dialogen med kommunens embedsmænd og især reaktionshastigheden har virkelig stor betydning. Ledere af virksomheder duer bare ikke til at vente, ” siger Oluf Hjortlund.

På den længere bane er infrastruktur, hurtigt internet og kommunens evne til at fastholde borgere og virksomheder vigtig. Desuden kan resultatet af tidligere indsats være en indirekte faktor.

To kommuner tæt på København har med meget erhvervsaktive borgmestre flyttet sig op i topfeltet. Det er Høje-Taastrup (nr.5), hvor borgmesteren besøger virksomhederne og holder udbudsmøder, og Sorø (nr. 6), hvor sagsbehandlingstiden på byggesager er nedbragt fra 20 til 12 dage på blot to år.

Se DIs analyse af erhvervsklima 2017 her.