Vedtægter for Erhvervsorganisationen Ejerlederne

Erhvervsorganisationen for de ejerdrevne virksomheder

 

1 ERHVERVSORGANISATIONENS NAVN OG HJEMSTED
1.1
Erhvervsorganisationens navn er "Ejerlederne" - med underteksten "Erhvervsorganisationen for de ejerdrevne virksomheder", der kan benyttes.
1.2
Erhvervsorganisationens hjemsted er erhvervsorganisationens sekretariat.

2 ERHVERVSORGANISATIONENS FORMÅL
Erhvervsorganisationens formål er:
2.1
at opnå større synlighed og forståelse for medlemmerne og deres virksomheder sat i forhold til ikke-ejerledede virksomheder
2.2
at pleje medlemmernes image.
2.3
at udbrede kendskab til og forståelse for medlemmernes specielle erhvervspolitiske og økonomiske forhold herunder ved kontakt med og til politikere, den finansielle verden, offentlige myndigheder, offentligheden og medierne.

3 MEDLEMMER

3.1
Som medlemmer kan optages ejerledere, der driver virksomheder i Danmark.
3.2
Indmeldelse sker ved skriftlig eller telefonisk henvendelse til erhvervsorganisationens sekretariat.
3.3
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde nægte medlemskab som herefter kan bringes op for næstkommende generalforsamling.

4 KONTINGENT

4.1
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen efter bestyrelsens indstilling.
4.2
Kontingentet, der dækker 12 måneders medlemskab fra og med indmeldelsesmåned, opkræves i indmeldelsesmåneden. Medlemskabet forlænges automatisk for en periode på 12 måneder, medmindre det forinden er opsagt i overensstemmelse med pkt. 5.1.
4.3
Ved eventuel kontingentrestance kan pålægges rykkergebyr.

5 UDMELDELSE - EKSKLUSION

5.1
Udmeldelse af erhvervsorganisationen kan ske med mindst en måneds varsel og vil være gældende efter

endt kontingentperiode. Udmeldelsen skal ske skriftligt til erhvervsorganisationens sekretariat.

5.2
Medlemmet er pligtig at betale kontingent indtil udtræden af erhvervsorganisationen.

5.3
Kontingentrestance kan medføre eksklusion.

5.4
En eventuel eksklusion besluttes af bestyrelsen og kan indbringes for en kommende

generalforsamling.

 

6 ORDINÆR GENERALFORSAMLING

6.1
Erhvervsorganisationens øverste myndighed er generalforsamlingen.

6.2
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned og indkaldes med mindst

14 dages varsel. Indkaldelse skal ske skriftligt eller via mail til hvert medlem og med

angivelse af dagsorden.

6.3
Kontingentrestance medfører bortfald af stemmeret.

6.4
Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

6.5
Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest d.

1. februar.

6.6
Indkomne forslag skal medtages på den udsendte dagsorden.

 

7 DAGSORDEN

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

7.1 Valg af dirigent

7.2 Bestyrelsens beretning

7.3 Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

7.4 Forelæggelse af indeværende års budget samt fastsættelse af kontingent.

7.5 Behandling af indkomne forslag, herunder forslag til evt. vedtægtsændringer

7.6 Valg af bestyrelsesmedlemmer og -suppleanter

7.7 Valg af revisor

7.8 Eventuelt

 

8 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

8.1
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 10% af de stemmeberettigede medlemmer begærer dette.

8.2
Begæringen skal indeholde oplysninger om det emne/emner, der ønskes behandlet.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 30 dage efter, at begæringen er modtaget af bestyrelsen.

8.3
Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes på samme måde som den ordinære generalforsamling.

 

9 GENERALFORSAMLINGENS LEDELSE M.V.

9.1 Generalforsamlingen vælger en dirigent, som leder forhandlingerne.

9.2 Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.

9.3 Dirigenten bestemmer afstemningsmåden.

9.4 På begæring herom skal afstemning ske skriftligt.

 

10 VALG

10.1
Valgbar til bestyrelsen er stemmeberettigede medlemmer, som er personlig myndige.

10.2
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges for en 2-årig periode, idet der i lige år afgår 3 og i ulige år 2 medlemmer.

10.3
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.

10.4
I tilfælde af vakance i bestyrelsen suppleres bestyrelsen med valgte suppleanter, i den rækkefølge disse er valgt indtil førstkommende generalforsamling.

10.5
På generalforsamlingen vælges to bestyrelsessuppleanter samt revisionsselskab.

 

11 BESTYRELSEN

11.1
Bestyrelsen har den daglige ledelse af erhvervsorganisationen og træffer med bindende virkning beslutning i erhvervsorganisationens anliggender.

11.2
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

11.3
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede.

11.4
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

11.5
Erhvervsorganisationen tegnes af formanden eller næstformanden i forening med et bestyrelsesmedlem.

11.6
Bestyrelsen kan meddele fuldmagter til formand eller næstformand.

11.7
Køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræver godkendelse af en generalforsamling.

11.8
Ved eventuel låneoptagelse bemyndiges bestyrelsen til at afgive alle nødvendige underskrifter samt til at foretage nødvendig pantsætning og tinglysning af det pantsatte.

11.9
For de af bestyrelsen på erhvervsorganisationens vegne indgåede forpligtelser hæfter alene erhvervsorganisationens formue.

11.10
Bestyrelsen fører beslutningsprotokol.

 

12 UDVALG M.M.

12.1 Bestyrelsen kan nedsætte de udvalg, der efter bestyrelsens eller generalforsamlingens opfattelse er behov for.

12.2 Hvert udvalg tilstræbes at have et bestyrelsesmedlem som medlem.

12.3 Bestyrelsen fastsætter udvalgenes opgaver og kompetencer.

 

13 REGNSKAB OG REVISION

13.1 Erhvervsorganisationens regnskabsår går fra d. 1. januar til d. 31. december.

13.2 Regnskabet skal være revideret af den generalforsamlingsvalgte revisor.

13.3 Regnskabet skal være til disposition for medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

 

14 VEDTÆGTSÆNDRINGER

14.1
Vedtægtsændringer kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Forslag til vedtægtsændringer skal meddeles på den fremsendte dagsorden for generalforsamlingen.

 

15 ERHVERVSORGANISATIONENS OPHÆVELSE

15.1
Til beslutning om erhvervsorganisationens opløsning kræves, at mindst 2/3 af alle stemmeberettigede medlemmer er mødt på generalforsamlingen og at mindst 2/3 af de mødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget.

15.2
Såfremt 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer ikke er mødt frem på generalforsamlingen, men forslaget dog er vedtaget af 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer, skal bestyrelsen skriftligt med mindst 8 dages varsel indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, der skal afholdes inden 4 uger efter den første generalforsamling. Forslaget kan på den anden generalforsamling vedtages med 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer uanset antallet af fremmødte.

15.3
I tilfælde af erhvervsorganisationens opløsning skal der i forbindelse med generalforsamlingens beslutning om opløsning fremsættes forslag om og træffes beslutning om, hvordan erhvervsorganisationens eventuelle midler skal disponeres.

 

Vedtaget på generalforsamling den 10. august 2012 

Lørdag den 30. april hos GRAKOM, Helgasvej 26, 5230 Odense.
Tag med til konference og bliv klogere på dine muligheder. Konferencen afholdes i København
Erhvervsorganisationen Ejerlederne har i samarbejde med kommunikationsrådgiverne Torvits & Goosmann netop udgivet resultaterne af en mini-undersøgelse af mindre virksomheders håndtering af risici og kriser.
Minianalyse i TV2 Nord :: Virksomheder mangler styr på risikoI forbindelse med analysen af risikoledelse i SMV var der interview med Oluf Hjortlund på TV2 Nord 6. januar. Interviewet er 17 minutter inde i udsendelsen.
To ud af tre virksomheder har ikke overblik over deres risici. Samtidig mangler fire ud af fem virksomheder en plan for håndtering af kriser. To ud af tre virksomheder har heller ikke en procedure for underretning af bestyrelse om virksomhedens risici og
De ejerledede virksomheder udgør mere end trefjerdedel af Danmarks private virksomheder. Det er her al erhvervsudvikling begynder, og det er her, der er det langt største potentiale for samfundsøkonomisk vækst.
Hvordan håndterer ejerledere risici og kriser? Erhvervsorganisationen Ejerlederne har i samarbejde med Torvits & Goosmann sat sig for at undersøge dette.
Nu åbner Mette Neville og hendes team Center for Små og Mellemstore Virksomheder, og vi kan meget anbefale at tage mod invitationen til "Nye veje til vækst" den 24. november.
Så er programmet klar. Mødet afholdes den 17. november kl. 7.30 - 9.30.
Sådan lyder overskriften i en pressemeddelelse udsendt af Erhvervsorganisationen Ejerlederne den 22. oktober 2015. Den er en reaktion på debatten om betydning for virksomhedernes ejerskifte, hvis den bevares.
Gå til forsiden
Læs mere om ejerledersparring...
Læs mere om ejerlederrådgivning...
Læs mere om ejerlederpolitik...
Erhvervsorganiationen Ejerlederne
Læs mere om materialer...

Ejerledersparring

Ejerlederrådgivning

Årets ejerleder

Presse & materialer