Produktivitet

 

Skulderklappet fra vismændene

Det Økonomiske Råd konkluderer, at produktiviteten i Danmark er høj. Øjensynlig har de mange års kritik af lav produktivitet været fejlagtig, og virksomhedsejerne kan roligt ranke ryggen.

”Danmark har et højt velstandsniveau, som i høj grad er et resultat af et højt produktivitetsniveau,” skriver vismændene i den nyligt offentliggjorte rapport. Denne melding kan i sig selv være løftestang for positiv udvikling, mener Ejerlederne.

Mange virksomheder og dermed også ejerledere i mindre virksomheder har følt, at de stod for skud. Kritikken lød på, at de ikke gjorde det godt nok – ikke effektivt. Og det er jo surt at høre, når man knokler og vier det meste af ens liv til at få en virksomhed i Danmark til at fungere – trods regeljungler og høj beskatning.

Derfor er det befriende, at virkeligheden ser lidt mere positiv ud. At danske virksomheder viser sig at være højproduktive. Det må naturligvis ikke, som vismand Carl-Johan Dalgaard siger, blive en sovepude – hverken for virksomhederne eller for fastsættelsen af rammevilkårene.

For fremgangen i produktiviteten har ifølge rapporten været relativ lav igennem en årrække både i Danmark og mange andre lande. Det er imidlertid lettere og mere succesfuldt for virksomhederne at gøre mere af det rigtige og finde nye veje, frem for hele tiden at fokusere på fejl og dårligdomme. Den positive melding kan derfor i sig selv være med til at sætte mere skub i udviklingen.

Produktivitetsfald forude?

Men der er store udfordringer for produktiviteten. Rapporten påpeger flere forhold, der kan få stigende betydning.

”Aktiv arbejdsmarkedspolitik har til formål at bringe personer på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Disse personer har ofte svagere kvalifikationer end gennemsnittet, så hvis de bringes i beskæftigelse, falder økonomiens gennemsnitlige timeproduktivitet. Til gengæld stiger BNP pr. indbygger, så af sociale såvel som rent økonomiske grunde må det betegnes som positivt at bringe disse personer i beskæftigelse.”

Det er helt korrekt og positivt. Set fra virksomhedernes side er der yderligere en meget stor udfordring: manglen på arbejdskraft. Har vi ikke arbejdskraften, kan vi slet ikke producere eller servicere. Man kan hævde, at dette teknisk set ikke direkte berører produktiviteten, men i kampen for at forsøge at levere, kan mange virksomheder måske i realiteten blive nødt til at forsøge at klare sig med mindre kvalificeret og mindre effektiv arbejdskraft. Det udfordrer både BNP og produktivitet.

Mindst mulig arveafgift

Vismandsrapporten finder det ”problematisk med nedsat arveafgift ved generationsskifte af familieejede virksomheder.” Det er formodentlig korrekt set ud fra et snævert produktivitets-synspunkt. Men da arveafgiften med sit likviditetsdræn er en hæmsko for virksomheders overlevelse og fremtidig drift, kan afgiften meget vel betyde mindre aktivitet og mindre produktivitet eller i yderste konsekvens resultere i lukning af sunde virksomheder – hvilket vismændene da også nævner. Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er den nedsatte arveafgift derfor yderst fornuftig. Alternativet med indefrysningsordninger, som vismændene foreslår, er udskydelse af problemerne og med til at gøre fortsat drift uoverskuelig.

De små er ikke med i regnskabet

Man bør i øvrigt være opmærksom på, at rapporten ikke dækker de mindste virksomheder. Dette fremgår kun et enkelt sted ved beskrivelsen af beregningen af totalfaktorproduktivitet (TFP). Virksomheder med under 20 ansatte er sorteret fra, og målingerne baserer sig ifølge rapporten på gennemsnitlig 3.800 virksomheder for hvert år.

Det betyder, at rigtig mange tusinde mindre virksomheder er sorteret fra blandt fx håndværkere, servicevirksomheder og småproducenter.

Vi ved dermed reelt ikke, hvordan produktiviteten ser ud blandt flertallet af virksomheder.

 

Erhvervsorganisationen Ejerlederne
Oluf Hjortlund (fmd.) & Steffen Torvits