To bogudgivelser for ejerledere

Forlaget Karnov har to aktuelle bogudgivelser, som er relevante for ejerledere. Dels “Generationsskifte og strukturering – en håndbog for ejerledere” af Kim Pedersen, dels “Køb og salg af virksomheder” af Karsten Gianelli. Begge udgivelser er skrevet i et sprog, som ikke kun er henvendt til fagspecialister. Dertil kommer, at de også er opbygget, så de kan anvendes som opslagsværker. Det gør bøgerne meget relevante for ejerledere, som påtænker ændringer af virksomhedens ejerskab.

Generationsskifte og strukturering – en håndbog for ejerledere

Bogen er en værktøjskasse med rammebetingelser for generationsskifter skrevet af praktikeren Kim Pedersen, som henvender sig direkte til virksomhedsejere. Bogen giver ejerlederen et overblik og gode råd i forhold til relevante temaer, som f.eks. strukturering af virksomheden inden overdragelsen, fastsættelse af virksomhedens værdi og finansiering af generationsskiftet.

Generationsskifte og strukturering – en håndbog for ejerledere

Køb og salg af virksomheder
I denne bog giver Karsten Gianelli, m.fl. en samlet fremstilling af processen omkring køb og salg af virksomheden samt gode råd, som er hentet fra forfatternes solide erfaring med køb og salg af virksomheder. Bogen rummer en gennemgang af forretningsmæssige, strategiske, juridiske, skattemæssige og regnskabsmæssige emner, beskrevet i lægmandssprog og med praktiske eksempler.

Køb og salg af virksomheder