SMV'erne tager størst lærlinge-ansvar

Metodeboks

SMVdanmark har i nærværende analyse undersøgt hvor mange private virksomheder, der har mindst to ansatte, som beskæftiger lærlinge.

Lærlinge

Analysen er baseret på data fra praktikpladsen.dk, der opgør hvor mange lærlinge, der er i lære hos de danske virksomheder, ved et givent tidspunkt. I data fremgår de enkelte virksomheders cvr-numre. De nyeste tal, som anvendes i analysen, er fra juni 2021.

Virksomheder

Analysen tager udgangspunkt i CVR-registeret (cvr.virk), der opgør hvilken branche virksomhederne tilhører samt antallet af ansatte. Data for antallet af ansatte opgøres månedsvis og kommer fra virksomhedernes egen indberetning til Skattestyrelsens eIndkomst.

Virksomhedernes cvr-numre krydses på tværs af CVR-registeret og praktikpladsen.dk for at finde den nødvendige information om de enkelte virksomheder. Analysen er derfor lavet på CVR-niveau. En virksomhed kan operere i forskellige brancher på samme tid samt have flere datterselskaber. I denne forbindelse er der foretaget en afgrænsning til, at det er den primære branche, som hoved-selskabet opererer indenfor, der er branchen, som virksomheden tilhører. Branchefordelingen er lavet ud fra DST’s grp-19 gruppering af brancher.

I analysen indgår virksomheder inden for brancherne: landbrug, industri, bygge- og anlæg, handel, hotel og restauration samt anden privat service. Anden privat service dækker over liberale, videnskabelige- og tjenesteydelser, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, reparation af computere og varer til personligt brug og husholdning samt andre personlige tjenesteydelser. Ud af de cirka 53.000 lærlinge, der er ansat i en privat virksomhed på nuværende tidspunkt, er 47.000 – eller godt 88,6 pct. – ansat i en virksomhed inden for de nævnte brancher, som analysen omfatter.

En virksomhed er automatisk omfattet af AUB-loven, hvis virksomheden har indberettet ATP-bidrag for mere end én fuldtidsansat medarbejder. Derfor indgår virksomheder med én ansat ikke i analysen, da de ikke er en del af det segment, som loven omfatter.

Konklusion og politikforslag

Godt 7 ud af 10 lærlinge er under uddannelse i en virksomhed med færre end 100 ansatte. De danske SMV’er udfylder således en central rolle i forhold til uddannelsen af fremtidens arbejdskraft og særligt fremtidens faglærte.

SMV’erne tager samfundsansvar og yder et vigtigt samfundsbidrag.

Der er bred politisk enighed om, at uddannelsen af flere faglærte er en forudsætning for vækst i Danmark. Det er derfor helt afgørende at SMV’erne får de bedst mulige forudsætninger for at uddanne elever og lærlinge.  Her er det særlig vigtigt, at virksomhederne kan få kvalificerede elever på de uddannelser, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft indenfor.

I Danmark er der godt 40.000 unge mellem 15 og 24 år, der står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Det er en politisk målsætning for den nuværende regering, at disse unge skal have en uddannelse og finde en plads på arbejdsmarkedet.

Det vil kræve, at antallet af lærepladser øges væsentligt.

SMVdanmark foreslår følgende tiltag, der kan bidrage til oprettelse af flere lærepladser:

1. Der skal være mindre bureaukrati for virksomheder med lærlinge. Eksempelvis skal virksomheder have hurtigere refusion for udgifter relateret til lærlinge, så de ikke bliver presset på likviditeten.
2. Der skal være et bedre match mellem læreplads og virksomhed. Her har erhvervsskolerne en vigtig rolle ift. at screene eleverne for at vurdere, om de er ”på rette hylde”, så man undgår at samarbejdet må afbrydes.
3. For at sikre, at der er lærepladser nok til de ca. 40.000, der står uden for uddannelse og arbejdsmarkedet, så bør der gives et tilskud til læreplads-virksomheder på det private arbejdsmarked. Det vil også belønne de virksomheder, der tager et uddannelsesansvar. SMVdanmark foreslår et tilskud på 2.500 kr. pr. lærling/elev de første seks måneder af lærlinge-tiden for at kompensere for den udgift dér er ved, at en del lærlinge falder fra inden, de kan tjene deres løn hjem samt det ekstra ressourceforbrug i virksomhederne, når gruppen af unge uden for arbejdsmarkedet skal inkluderes.

Baggrund - uddybende forslag

• Mindre bureaukrati og mere dialog
  • Når der stilles krav om uddannelsesaftaler ved offentlige byggerier, så bør det være krav om lærlinge fra erhvervsuddannelserne og ikke andre typer af elever.
  • Virksomheder skal altid have ret til refusion for indbetaling af feriepenge til lærlinge under barsel
  • Det skal være mulighed for at tilbyde lærlinge ansættelse på deltid
  • Virksomheder betaler I dag løn til elever på månedsbasis eller hver 14. dag, men får først refusion i slutningen af hvert skoleforløb, der kan vare op til 6 måneder. Dette betyder, at virksomheder, der uddanner elever, lægger mange penge ud. Reglerne bør derfor ændres, så virksomheder på månedsbasis får refusion for den løn, de betaler til elever, der er i skoleforløb på erhvervsskolen.
  • I dag kan man ikke få refusion for EUV1 elever, hvis ikke eleven har været i virksomheden i mindst 3 måneder. Det er en uhensigtsmæssig barriere for at opkvalificere fra ufaglært til faglært. Denne og andre ulogiske regler skal ryddes af vejen.
  • Refusion for voksenlærlinge skal udbetales automatisk
  • Muligheden for at indgå flere korte aftaler skal genindføres på uddannelser, hvor der er mangel på lærepladser.

• Dygtigere elever og bedre match
  • Erhvervsskolerne skal i højere grad løfte ansvaret for, at lærlingenes faglige, personlige og sociale forudsætninger er på plads, inden de bliver sendt på jagt efter en læreplads. Det kan f.eks. ved en individuel screening af eleverne i form af optagelsessamtaler eller lignende på de uddannelser, hvor arbejdsgiverne møder mange elever, der reelt ikke er klar til en læreplads.
  • Erhvervsskolerne skal vejlede eleverne til at søge de erhvervsuddannelser, hvor der mangler elever og lærlinge – også selvom det er uddannelser, som skolen ikke selv udbyder. På samme måde skal studievejlederne i gymnasiet og grundskolen vejlede eleverne om, hvor der aktuelt er de bedste muligheder for beskæftigelse og læreplads, så vi sikrer et godt match.
  • De enkelte brancher har ansvaret for at sætte gode standarder for, hvornår man er en god læreplads, så flere elever får et uddannelsesforløb, hvor de trives og vokser fagligt.

• Billigere at tage uddannelsesansvar
  • I 2020 steg antallet af igangværende lærepladser med næsten 9 pct. på to måneder på grund af et særligt corona-tilskud. Det viser, at virksomhederne reagerer på økonomiske incitamenter. Problemet med det nuværende elevtilskud er, at den enkelte virksomhed får et lavere tilskud, hvis andre virksomheder tager flere lærlinge. Det særlige i Danmark er, at virksomhederne løfter en stor uddannelsesmæssig opgave, som det offentlige i andre lande står for og finansierer. Det offentlige kunne med fordel supplere det nuværende elevtilskud, så det bliver billigere for de SMV’er, der tager et stort uddannelsesansvar.
  • Virksomheder bruger mange ressourcer på lærlinge, specielt i de første måneder af læretiden, hvor lærlingen har opnået relativt få kompetencer. En del lærlinge afbryder deres uddannelsesforløb inden, de kan tjene sig selv hjem. Dermed er de en udgift for virksomheden.
  • Særligt hvis de godt 40.000 unge, der står uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet, og hvoraf mange har diagnoser og andre udfordringer, skal have en læreplads, kan der være behov for øgede økonomiske incitamenter.
  • På den baggrund foreslår SMVdanmark, at der indføres et ”opstartstilskud” på 2.500 kr. om måneden de første 6 måneder af en ordinær læreplads-aftale.